Saint Ralph (2004)

Instruktør og manuskriptforfatter Michael McGowan har i flere interviews givet udtryk for, at hans børne- og ungdomsfilm "Saint Ralph" var en kærkommen mulighed for ham for at skildre den løbeentusiasme, der har præget hans egen ungdom.
 

Sandsynligt udgangspunkt?

For at give filmen et sandsynligt udgangspunkt for, at den 14-årige hovedperson for alt i verden vil vinde et af verdens mest traditionsrige maratonløb i Boston, mente instruktøren at det var nødvendigt, at affæren var et spørgsmål om liv og død.
 

Troens lange skygger
For at få denne eksistentielle faktor ind som omdrejningspunkt i filmen, valgte McGowan troen og alle de skismaer og lange skygger, som den trækker. Således er vores 14-årige hovedperson Ralph Walker (Adam Butcher) indkvarteret på en streng katolsk drengeskole i 1950'ernes Canada. Hans far er død, og moderen ligger i koma på hospitalet. Som Ralph får at vide, skal der et mirakel til, for at moderen vågner op igen, og dette hæfter knægten sig ved - og det får ham til at lægge sit liv om.

Kristen propaganda
Hvad der muligvis kan være ment som et forlænget familiekram i feel good-stemningens tsunamiske fuldskyl ender som én lang kristen propaganda. Fra det øjeblik, hvor vores knægt opdager potentialet i troen og styrken i vedholdenheden, kaster han alle beskidte tanker og enhver almindelig pubertær adfærd i småt brændbart og overgiver sig fuldt og helt i Guds hænder.

I Guds hænder

Og fra Guds hænder strømmer miraklerne gennem knægtens fødder til en sikker vinder i sygesengen - det kan ikke blive meget mere propagandistisk. Der ligger naturligvis et nuttet budskab i, at miraklernes tid ikke er forbi, men selv henvendt til et ikke helt voksent publikum, bør man skrue kraftigt ned for de løftede pegefingre.

I pagt med Gud
Ralph går jo helt tydeligt fra at være en skidt, skidt knægt, der lader luftboblerne i svømmebassinet kærtegne sit erigerede lem og ryger filterløse cigaretter i smug til at blive fokuseret mod at finde sin indre styrke i pagt med Gud og allerhøjst kysse en pige i stedet for at have urene tanker om langt mere kropsligt involverende aktiviteter.
 

En åndelig forvandling

Ralph gennemgår altså en åndelig forvandling - og det hedder sig, at det er for moderens skyld. Det er altså instruktørens slet skjulte "undskyldning" for at låse troens kyskhedsbælte om alle opkommende urene knægte.

Gud som julemand
For yderligere at svøbe sit budskab i gennemsigtigt omklamrende folie, ser vores dreng Gud forklædt som julemanden, en julemand der så at sige pumper de urene tanker indad i stedet for udad, og det er i virkeligheden hele filmens foruroligende katolske og dybt, dybt moraliserende budskab.
 

Sociale hyggestunder

De sociale hyggestunder har McGowan skrevet ind i en kostskolekontekst, der mere end bare minder om film som Døde poeters klub (1989), og klichéerne stortrives omkring sure gamle overpræster, mobning og skulderklapperi når først det hele går smukt og prægtigt.
 

Én lang opsang

Det kunne have været meget tilforladeligt, hvis ikke filmen var én lang opsang fra kirkens sendebud. Hallelujah-sange og glorificerende fotografering forstærker opsangens dur-tonalitet og skraber bunden i denne lille propagandafilm. Spillet ikke uden talent af unge Adam Butcher.