Deceived by Flight (1989)
Selv inden for noget så uskyldigt som cricket kan det blive nødvendigt at opklare mord. En sag for kriminalbetjent Morse.
MORSE PÅ BANEN
Inspector Morse, sæson 3:
I denne mere overfladiske og rutineprægede "Inspector Morse"-episode havner Morse (John Thaw) og Lewis (Kevin Whately) på cricketbanen i forsøget på at opklare et mord. Igen er det blandt de ansatte på Oxford Universitet, at betjentene skal finde de mistænkte. Den dræbtre Anthony Donn (Daniel Massey) havde overværet en oldboys-cricketkamp, før holdet skulle på en europæisk turné.
Ligner selvmord...
Morse kendte den dræbte personligt og havde efter flere års pause mødt ham få dage inden hans død. Det ligner selvmord, men Morse tvivler. Som et led i opklaringen går den cricketinteresserede Lewis på banen og får en del brugbar information, der kan lede mod sagens lukning.
Mangel på inspiration
Der synes ind imellem at være mangel på inspiration i "Morse"-serien, og flere af episoderne havde måske i grunden ikke behøvet blande sig med cremen. Men det er klart, at selv serier af "Morse"s høje kaliber vil have op- og nedture med skiftende manuskriptforfattere og instruktører – denne episode er skrevet af succesinstruktøren Anthony Minghella.
Ikke den bedste episode
Der kunne have været forventet et bedre greb om begivenhederne fra den erfarne filmforfatter, i stedet får vi en ikke videre medrivende episode, hvor det grundlæggende serielle og genkendelige ved serien må bære.
Samspil, der aldrig skuffer
Samspillet mellem John Thaw og Kevin Whately skuffer aldrig, selvom også de selvfølgelig må indordne sig under den enkelte episodes præmisser – og det kan mærkes.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1989, Storbritannien, Krimi, Drama, Inspector Morse, Udl. tv-serie, Biler på film, Sport, 105 min.
Dansk titel: Mordet på cricketbanen- John Thaw (Chief Insp. Morse)
- Kevin Whately (Det. Sgt. Robert Lewis)
- Amanda Hillwood (Dr. Grayling Russell)
- Norman Rodway (Roland Marshall)
- Sharon Maughan (Kate Donn)
- Daniel Massey (Anthony Donn)
- Jane Booker (Philippa Foster)
- Bryan Pringle (Barker)
- Nathaniel Parker (Jamie Jasper)
- Stephen Moore (Radio Producer)
- Nicky Henson (Vince Cranston)
- Geoffrey Beevers (Peter Foster)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation