Efter brylluppet (2006)

En af de mest sete og kritikerroste film i Danmark i 2006, Oscar-nomineret som bedste udenlandske film og med Danmarks måske mest populære mandlige skuespiller, Mads Mikkelsen, i hovedrollen – man skulle kort og godt tro, at der var lagt op til en fantastisk filmoplevelse, men nej.

Fra dagligstue til lommetørklæde

Tillader man sig at dissekere manuskriptet og tankerne, der ligger bag, ser man en bredbåndsforbindelse, der starter i Susanne Biers dagligstue og slutter i lommetørklædet hos lillemor i biografen. Danmarks succesinstruktør Susanne Bier lægger i sin historie nemlig op til, at publikum skal gruble over og diskutere livets store spørgsmål i plenum: Retfærdighed, død, utroskab, osv.

Svulstige bølger af choktilstande
Det er muligvis Biers hensigt med de svulstige bølger af choktilstande, som publikum bliver overskyllet af, at skabe ét stort forum, der afstedkommer timelange, dybe – og måske i sidste ende – fredsskabende og kærlighedsfremmende diskussioner.
 

Berører og befamler

Manuskriptet, som Bier har skrevet sammen med Frederiksværkdrengen Anders Thomas Jensen, berører og befamler ovennævnte temaer, så det i hvert fald ikke er til at tage fejl af, hvornår lommetørklædet skal fyldes med tårer og snot.
 

Ny tilværelse i Indien

Eks-stofmisbrugeren Jacob (Mads Mikkelsen) har skabt sig en ny tilværelse i Indien, hvor han er leder af et hårdt trængt børnehjem. En dag får han en opringning, der får ham til at rejse til Danmark. Det lader til, at Jacob bliver tilbudt en større sum penge fra en dansk-svensk rigmand til at forbedre forholdene for de fattige børn i Indien.
 

Favorabelt tilbud

Bossen i Danmark (Rolf Lassgård) kommer med et favorabelt tilbud og inviterer samtidig Jacob med til sin datters bryllup, hvilket Jacob overraskende takker ja til. Skæbnen vil, at Jacob til brylluppet finder ud af, at bossen er gift med hans ekskæreste Helene (Sidse Babett Knudsen), og snart får han desserten galt i halsen, da nogle endnu store afsløringer ændrer hele hans verdensbillede...

Alt for velsmurt manuskript
Det alt for velsmurte og hyperventilerende manuskript er reelt proppet med usandsynlige begivenheder, der kommer som skidt fra en spædekalv. Den ene store afsløring afløser den anden, den ene katastrofe væves ind i den anden, så vi får ét langt, uudslukkeligt melodrama, der bare vokser sig større og større – men hvor bliver klimaks af?
 

Klimaks udebliver

Klimaks udebliver helt. Det overkolorerede, selvforklarende plot og de mellemmenneskelige storkonflikter forbliver filmens lange og lidt matte klimaks, der ender i ingenting og efterlader alle i ekkoet af en undring. Susanne Bier nærmest sprøjter store følelser ud over lærredet (som den amerikanske maler Jackson Pollock) ved at anvende svulstig filmmusik i tide og utide – ikke ret mange naturlige stemninger får lov at arbejde i ro – den "pinlige" tavshed undgås ved at lade strygerne bruse, eller den orientalsk orienterede klagesangsmusik bimle-bamle.
 

Alvorlig Babett

Sidse Babett Knudsen kan her opleves i en meget alvorlig rolle som midaldrende kvinde med en datter, der skal giftes og store eksistentielle spørgsmål at tage stilling til hele tiden. Det ligger ikke lige til højreskøjten for Knudsen at veksle mellem yderpolerne af følelsesregistret, og hendes præstation i "Efter brylluppet" er problematisk.

En standard-præstation
Mads Mikkelsen leverer en standardpræstation i en tungt og uraffineret skrevet rolle. Filmens bedste præstation sørger svenske Rolf Lassgård for. Indlysende at Hollywood elsker en film som denne med stærk amerikansk fortællestil og bizarre overdrivelser fra ende til anden.