Woyzeck (1979)

En af de mere oversete, men ikke desto mindre dybt interessante film i samarbejdet mellem instruktøren Werner Herzog og skuespilleren Klaus Kinski er denne lille filmatisering af Georg Büchners fortættede teaterstykke af samme navn fra 1836.
 

En indædt soldaterkamp

"Woyzeck" er historien om soldaten Franz Woyzeck (Kinski), der kæmper en indædt kamp for at finde mening i den daglige tilværelse i en lille idyllisk og øde beliggende landsby.
 

Et let offer

Alle tramper på ham og kommanderer med ham, han er nem at kue, og således havner han også som forsøgsperson hos en lokal ernæringsfysiolog, hvor han gennem en meget lang periode kun må indtage vand og ærter.

Vanviddet bryder ud i lys lue
Denne "kur" medfører meget stærke hallucinationer, og hvor Woyzeck tidligere har været i stand til at se gennem fingre med sin kones utroskab og det militante komandosprog, han er blevet mødt med, slår det pludselig klik for ham, og vanviddet bryder ud i lys lue.
 

Stærk fortolkning

Werner Herzogs fortolkning af forlægget er meget stærk, og det er en film, der gør stort indtryk – særligt i kraft af Klaus Kinskis mageløse hovedrollespil. Den lille tyskers mimik formidler vanviddet så overbevisende, at filmen opleves som vanviddets essens.

Optimalt partnerskab
Partnerskabet Herzog/Kinski fungerer optimalt i denne film, hvor Herzog har skruet ned for forvirringen og op for æstetikken i en visuelt utroligt flot og spændende kulisse.
 

Dramatisk kontrast

Billederne fra landsbyen og naturen omkring den er nærmest æteriske, og kontrasten billedskønhed på baggrunden vanvid bliver dramatisk. Det er netop denne kontrast, der synes så gennemtænkt og som fungerer så stærkt.
 

Betingelsesløs indlevelse

Filmens stærke udtryk er dog klart primært en effekt af Klaus Kinskis betingelsesløse indlevelse i rollen – godt hjulpet på vej naturligvis af hans eget utilregnelige væsen. Hele filmen har en særlig fortættet atmosfære, og det er lykkedes Herzog meget overbevisende at skabe en virkelighedstro historisk kulisse i og omkring det lille samfund.
 

Fantastisk stille

Mange af scenerne er fantastisk stille. Stilhed før storm og stilhed efter storm. Et stærkt og igen kontrastmættet virkemiddel, der er meget velovervejet.