The Plumber (1979)

Blandt den australske instruktør Peter Weirs tidlige og relativ ukendte film finder vi den sært fascinerende "The Plumber", originalt indspillet for australsk tv.
 

En leg med mediet

Det er ellers ikke en film, man ville mistænke for at være skabt for tv. Filmen er på alle måder en talentfuld kunstners leg med mediet, og ydermere indgår historien med sit latente vanvid og en komplet uforudsigelighed i det overbevisende helhedsindtryk.
 

Let dramatiseret virkelighed

Historien bag "The Plumber" siges at stamme fra virkelige hændelser i Peter Weirs vennekreds, men man formoder alligevel efter at have set filmen, at begivenhederne er let dramatiserede.
 

Det banker uventet på døren..

En antropologistuderende kvinde, Jill Cowper (Judy Morris), arbejder meget på sit speciale, og sidder alene hjemme i lejligheden, mens hendes mand er travlt optaget med at gøre karriere. Pludselig banker det uanmeldt på døren, og en meget anmassende vvs-mand (Ivar Kants) insisterer på at tjekke rørene på badeværelset.
 

En VVS-terrorist

Jill lukker høfligt manden ind, men det viser sig snart, at han er mere end almindeligt svær at komme af med igen, badeværelset ligner mere og mere ragnarok. Hvad der umiddelbart bare burde tage ti minutter, ender med at blive et meget langvarigt besøg, der strækker sig over mange dage, og vvs-mandens anmassende facon tangerer terror.
 

Kan ikke sige fra

Men den stakkels kvinde, der forsøger at samle sig om sine studier, kan ikke sige fra, og hendes travle mand er kun optaget af sit eget og slår konens bekymringer hen som bagateller. Heller ikke veninden kan forstå Jills frustrationer, vvs-manden er da lækker, så det ender med, at Jill må trække i håndbremsen i forsøget på at slippe af med sin store plage.

En interessant gåde
Fra start til slut forbliver filmen en gåde, et faktum der netop gør filmen dybt interessant og meget særpræget.
 

Frustrerende stemninger

Hvad vil instruktøren Peter Weir? Hvor fører historien os hen? Hvad er pointen? Spørgsmålene besvares ikke klart og entydigt, men det kan mærkes i kroppen, hvilke følelser og stemninger, filmen trækker på.
 

Effektiv hvirvelvind

Weir skaber uhyre effektivt en stor frustrations-hvirvelvind, der bygges op omkring hoved-personen Jill, der ikke kan få fred til at studere. Selve hvirvelvinden er naturligvis vvs-manden Max, der er komplet umulig at blive klog på; ironisk, vanvittig, utilregnelig, farlig, liderlig, dæmonisk.

Man får det klare indtryk, at Max udelukkende er ude på at terrorisere Jills liv, men filmen tegner ikke entydigt dette billede.

Den magtesløse kvinde
Den herskende stemning er oplevet gennem Jills optik: hun kan ikke stille noget op, hun står magtesløs, ingen vil høre på hende, ingen forstår hende, hendes problemer bagatelliseres.
 

Enkelt og psykologisk velovervejet

Selv da badeværelset ligner et atombombet krater, slår Jills mand det hen og vil straks tale om sin egen dag på jobbet. Det er denne store frustrationsboble, som instruktøren skildrer så overbevisende med sine enkle og psykologisk velovervejede virkemidler.
 

Usikker stemning

Judy Morris’ overbevisende præstation som Jill er en stor forklaring på filmens gennemslags-kraft. Hun rammer fint den usikre og utrygge stemning ved at have en fremmed (og oven i købet lettere vanvittig) mand i huset.

Summende elektrobølger
Men det er i lige så høj grad filmens visuelle udtryk, der skaber den intense og stressende stemning - summende elektrobølger underbygger uroen på musiksiden, mens en flot og kunstnerisk velovervejet fotografering giver filmen en stærk karakter.
 

Skræmmende musik

Peter Weir er meget omhyggelig med at kombinere den - for at sige det lige ud - skræmmende musik med filmens lokaliteter, ikke mindst ved de etablerende indstillinger, og musik og lyde bliver en meget væsentlig del af filmens identitet.
 

Mystik & uhygge

Samtidig er Jills antropologiske studier omgærdet af en mystik og en uhygge, der forstærker udtrykket fortættede intensitet; lyde og billeder fra en umenneskelig aboriginal verden går ud i et med reallydene fra den terroriserende vvs-mand.
 

Kunstnerisk eksperimenterende

Det er en film, der er interessant ikke alene som en af Peter Weirs tidlige og kunstnerisk eksperimenterende film, som en af australsk films små outsidere, men også generelt takket være den nærmest intimiderende fortællestil.