The Way Through the Woods (1995)

Inspector Morse, sæson 8:

The Way Through the Woods (1995)

The Daughters of Cain (1996)

Death Is Now My Neighbour (1997)

The Wench Is Dead (1998)

The Remorseful Day (2000)

Denne episode er den første i Morse-serien med modificerede opening credits: rundere former og anderledes rytme i det indledende tekster er måske et varsel om, at nye og mere trendy vinde vil blæse over serien?
 

Den britiske magi forsvundet

Der er generelt ingen tvivl om, at Morse-serien i de senere afsnit er blevet mere amerikaniseret, og lidt af den britiske magi er forsvundet. Ikke desto mindre fastholdes endnu seriens særlige indadvendte intensitet ikke mindst i kraft af John Thaws spil i titelrollen.

Hjem fra orlov
Efter at have været på orlov vender Morse tilbage til arbejdet, kun for at finde Lewis i fuld gang med opklaringsarbejdet efter et mord på en indsat i et fængsel.
 

Voldsomme gnidninger

Lewis er blevet makker med en af Morses kolleger, der ifølge Morse har håndteret sagen helt forkert og efterfølgende må overlade roret til Morse. Dette medfører selvsagt voldsomme gnidninger, og da stemningen de to imellem i forvejen var anspændt, kan det kun ende i heftigt ordkløveri. Efter mordet på den fængslede er Morse interesseret i at gå på opdagelse i, hvorfor et af afdødes formodede ofre, Karen Anderson, aldrig blev fundet.
 

Fornyet energi

Efter at have genvundet Lewis, går Morse til sagen med fornyet energi, og makkerparret forsøger at samle trådene omkring Andersons forsvinden. Det forbliver et mysterium, hvorfor kvindens kamera ikke er blevet fundet, indtil det kommer frem, at en gruppe midaldrende mænd med særlig interesse i erotisk fotografering, har en forbindelse i sagen.

Politi-intriger
Politiintrigerne trives lidt for godt i denne episode, hvilket naturligt leder tankerne mod klassiske amerikanske opdagerserier, og det klæder ikke seriens særlige personificerede intensitet at gå op i, hvem der har ret i hvad, og hvem der er bedst og mest værd.
 

Mindre heldigt klimaks

Lewis tager et større opgør med sin gode gamle makker, men opgøret synes ikke rigtigt proportioneret, og man fornemmer en usikkerhed i spillet de to imellem. Hvad der fungerer godt i episoden er de fine personkarakteristika helt ud i mindre biroller, mindre heldigt er klimaks, der ender i noget, der er en Hollywoodfilm værdigt.