The Daughters of Cain (1996)

    Et mord på en pensioneret universitetslektor ligner en hurtig opklaring, men sagen kompliceres for kriminalbetjentene Morse og Lewis.


    MORSE UDEN SARKASME

    Inspector Morse, sæson 8:

    The Way Through the Woods (1995)

    The Daughters of Cain (1996)

    Death Is Now My Neighbour (1997)

    The Wench Is Dead (1998)

    The Remorseful Day (2000)

     

    Kriminalbetjenten Morse trænger til en klipning, som den nye kvindelige retsmediciner sarkastisk bemærker det i denne episode, og Morse selv bliver nødt til at begrænse brugen af sarkastiske bemærkninger over for kollegaen Lewis, da en forfremmelse går i vasken.

    Mere klassisk Morse
    Episoden rummer de fleste af seriens kvaliteter, og der fornemmes en vis tryg søgning tilbage til de klassiske og karakteristiske kendetegn, hvor der før havde været frygtet en komplet hollywood'isering hen mod seriens afslutning.
     

    Kompliceret opklaringsarbejde

    I denne fjerdesidste sag for Morse (John Thaw) skildres et kompliceret opklaringsarbejde, efter en pensioneret lektor ved universitetet er fundet myrdet i sit hjem.

     

    Afgørende åbninger

    Hverken mordvåben eller motiv er til at få øje på, og opdagernes kontakt til forskellige mistænkte, bl.a. en selvsikker escortpige, en kolerisk kollegietjener med dårligt hjerte og hans underkuede kone skaber afgørende åbninger i sagen. Samtidig må Lewis (Kevin Whately) endnu engang se sin mulige forfremmelse glide ud med flodvandet, da politiets ledelse skal spare.

    Fingeren på pulsen
    Ikke en episode med de mest markante skuespillerpræstationer, men en fin og afbalanceret historie, der har fingeren på "Morse"-pulsen og kun sjældent forfalder til lette og stereotype virkemidler. En undtagelse er brugen af seriens musikalske tema inde i selve handlingen, hvilket er nyt – og upassende – i den serielle sammenhæng.
     

    Smertefuld skildring

    En smertefuld skildring af en døende lærerinde, der samtidig bliver en af opdagernes mistænkte, udgør en af episodens stærkeste historier.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025