Boat Trip (2002)

Bøssefordommene stortrives i denne billigt udseende og eksekverede, samt særdeles hyperaktive komedie om vennerne Jerry og Nick (Cuba Gooding Jr. og Horatio Sanz), der bliver svært skuffede ombord på et stort cruiseskib.

Paraderne oppe
For det viser sig snart, at skibet er ladet med bøsser! Og så kan det nok være, at paraderne kommer op. Lige indtil et hold svenske blondiner med meget store jader nødlander på skibet – og en charmerende dansetrænerinde byder op til tæt dans.

Billige stereotypiseringer
"Boat Trip" lukrerer på de meget billige stereotypiseringer, og ind imellem grænser det til en meget grim og nedgørende maveplasker. I helheden fungerer komedien dog acceptabelt på netop de outrerede typer, den sætter i rampelyset.

Ubehagelige misforståelser
Her tænkes særligt på de helt igennem farvestrålende bøsser, som Jerry og Nick må tale med meget store bogstaver til for at undgå ubehagelige misforståelser. Her optræder Roger Moore i en fin lille birolle som ældre, distingveret bøsse, der har et ualmindelig godt øje til tykke Nick.

Håndledsrotationer
Der læspes og håndledsroteres til den helt store guldmedalje – for ikke at tale om hvin og skønsang i dametøj. Jo, det er i sandhed et "sprødt" cruise, de to venner er havnet på. Udfordringen for Jerry er at flirte behersket med den smækre Gabriella (Roselyn Sanchez). Hun skulle jo nødig tro, han var straight, for så mister han jo sine privilegier som bøsse ved bl.a. at få bare patter helt op i ansigtet og ligge i ske under dynen, bare for hyggens skyld.

Lidt over stregen
Filmen fungerer bedst, når den kører humoren helt ud i ekstremerne og gerne går lidt over stregen, der som regel trækkes under bæltestedet. Hvor komikken kører ad sporet, er, når den ikke kender sin besøgelsestid og kammer over i ren farce.

Masser af dårlig musik
Her er masser af musik – og gerne billig pop – det er jo bøsserne, der er i centrum... og igen stortrives klichéen: Alle bøsser har en dårlig (melodi grand prix)-musiksmag. Popsangene assisteres uafladelig af Robert Folks originalmusik, der fylder alle huller ud med cykliske genretoner.

Tykkemandskomik
Cuba Gooding Jr. er nok ikke det største komiske talent. I hvert fald kniber det med at brænde igennem i den skismatiske rolle som overfladebøsse med et bankende, heteroseksuelt hjerte. Horatio Sanz spiller næsten udelukkende på tykkemands-komikken, og det er ved gud ikke ret befordrende.