Album (2008)

En af landets (ukronede) komiske dronninger - Hella Joof, der gennem årene effektivt har profileret sig som selvironisk samfundssatiriker, giver den hér gas som instruktør af miniserien "Album", der strækker sig over flere dekader og udstiller danskhedens dramaer råt for usødet.

Fantastisk forløsende
Lad det være sagt som en indledende ros, at det er endog fantastisk forløsende at se en tv-serie produceret af Danmarks Radio, som ikke har en kriminel dagsorden eller er sovset ind i kvalmende forprogrammeret dramaturgi. Joofs serie har både humor, en skæv optik og en smule vilje til at gå mod strømmen - og resultatet er underholdende miniseriel skævhed, der godt kan bruges til noget fornuftigt.

Nips og novra
Der går lidt for meget "nips og novra" i serien, når den i sin skildring af prototyper går tæt på Danmark dengang, det var hipt med pagehår og bæbrune hessianlamper, men det revolutionerende ved serien er dog alligevel, at "nips og novra" ikke kvæler den egentlige narrative bølgegang, men snarere forstærker og underbygger.
 

Kilde til inspiration

Serien er betragteligt bedre spillet end så meget andet DR-snask, og dette er naturligvis en kilde til stor inspiration, når de omtalte stereotyper udstilles i 16:9-formatet og udsættes for mere eller mindre plausible begivenheder i 70'ernes og 80'ernes Danmark.

Skæv optik og melankoli
Joofs skæve optik tilfører historien en fin melankoli, der skaber balance i humoren og støttes af den kunstnerisk velvalgte filtersætning, der bliver et af miniseriens gennemgående identifikatoriske unika.
 

Utraditionelt

Ikke alle spiller lige godt - ikke alle 300 minutter er lige inspirerede, men Hella Joof skal have ros for sit utraditionelle og bemærkelsesværdige mod i dansk tv. Ditte gråbøls portræt af den udspekulerede Ketty er hele serien værd.