Solaris (2002)

Solaris-filmatiseringer:

Solaris (1972)

Solaris (2002)

Succesinstruktøren Steven Soderbergh har stort set stået bag hele herligheden i denne Tarkovskij-genfortalte science fiction-klassiker. Ud over at instruere har Soderbergh også skrevet manuskriptet, samt - under både mandligt og kvindeligt pseudonym - fotograferet og klippet.

Kategorisk vammelt
Stanislaw Lems roman rummer gedigne hårrejsende og eksistentielt udfordrende muligheder, men det er i Soderberghs version vendt til en kategorisk vammel rumfart, hvor det er polerede moralske og etiske overvejelser hos den hårdt prøvede hovedperson, der stjæler billedet fra potentielt krybende psykologisk ubehag.
 

Stilfuldt anslag

George Clooney kan opleves som psykiateren Chris Kelvin, der i filmens i øvrigt meget stilfulde anslag bliver bedt om at rejse ud til en øde rumstation langt fra Jorden. Der er modtaget et nødråb fra stationen: Der foregår uforklarlige ting, som ikke lader sig genfortælle, med mindre Kelvin selv møder op.

Gribes af rædsel

Om bord på rumstationen gribes Kelvin af rædsel, da han selv bliver udsat for det glade vanvid: Hans afdøde kone viser sig og forekommer meget virkelig. Hvordan skal psykiateren forholde sig til dette meget skræmmende skisma?

Fin introduktion
Soderbergh lykkes fint med at introducere Kelvin i det daglige kedsommelige arbejde, ligesom ankomsten til og de første ti minutter om bord på rumstationen rummer nogle fortællermæssige kvaliteter.
 

Konkret abstrakt

Da filmen begynder at blive konkret abstrakt, mærker man hurtigt, at begivenhederne gribes an på en måde, hvor det krybende og potentielt eksistentielt skræmmende preller af og drukner i den dyre scenografi og olietønde-filmmusik.

Rædslen ikke under huden
Rædslen kommer aldrig under huden, og man føler større væmmelse ved Soderberghs filmiske metode end ved historien, der jo er tænkt som en både uroskabende og perspektiverende fremtidsfabel.
 

Til det brede publikum?

Man kan lidt barsk sige, at genindspilningen af Tarkovskijs klassiker og nyfortolkningen af Lems roman er lige i øjet til det bredt funderede og ukritisk sensationssøgende publikum, der vil opfatte Soderberghs version som "alternativ".