Shadowboxer (2005)

Der var på forhånd én enkelt nysgerrighedens kilde til at se denne amerikanske actionfilm: Britiske og som oftest velspillende Helen Mirren i en af hovedrollerne.

Mirren i centrum
Det er i sig selv en nærved ynkelig konstellation at parre Mirren med Cuba Gooding, Jr. og en større hær af mere eller mindre jammerlige birolleskuespillere. Det er hurtigt indlysende, at netop Helen Mirren synes at være plottets eneste egentlige omdrejningspunkt.
 

Plaffer løs på kriminelle

Mirren spiller lejemorderen Rose, der sammen med sin ikke-ægte søn Mikey (Gooding) plaffer løs på grumme kriminelle og narkobagmænd uden at blinke. Indtil en dag Rose får konstateret uhelbredelig kræft, og hendes kræfter begynder at svigte.

Plaf til eftertanke?

Godt nok plaffer hun til at begynde med stadig løs, men da hun pludselig står over for en højgravid kvinde til en netop likvideret narkomand, begynder Rose at tænke på dén smag i munden, hun vil have når hun dør - hvis hun plaffer mutter med foster.

Moders sidste vilje
Derfor gør Rose "det eneste rigtige" for en døende lejemorderske: Hun smider sit våben, kommanderer rundt med sønnen og forløser en dejlig lille krøltop. Og efterfølgende får Mikey sin sag for, da den døende Rose insisterer på, at han skal tage sig af den nybagte mor og barnet. Ikke lige hvad den hårdkogte lejemorder havde regnet med. Men moderen skal jo have sin sidste vilje!
 

Plat plot

Det burde således være klart, at det ikke kun er konstellationen Mirren/Gooding og co., der er ynkelig, men også det helt igennem både platte og forudsigelige plot, hvor det flyder med tåbeligheder, der alle skal samle sig omkring den døende lejemorders sygdom og moralske eftermæle.

Dødsorgasme-scene
Man kan tillade sig at more sig over filmens gennemført pinlige tilgang til denne sorrig og -glædekonglomerende sovs. Instruktøren Lee Daniels putter rigelig med klister på lydsiden, leger med farver og striber i sine billeder og skaber en af filmhistoriens måske mest ulækre, kvasi-incestuøse, billedoverlappende, dødsorgastiske, klistrede og fortænkte scener, hvis nærmere omstændigheder for en god ordens skyld ikke skal afsløres i detaljer.