Maria Larssons eviga ögonblick (2008)

I filmkunsten ligger et potentiale af overvældende dimensioner; lagt i de rette hænder en sammensmeltning af livets essens, en indføring i menneskelig gru og glæde, en levendegørelse af historiske vingesus, en indfangelse af naturens ufattelige storhed.
 

Eksistentielle spørgsmål

I nyere tid skal man lede længe efter instruktører, der evner at udnytte potentialerne. I stedet vises markant manglende fornemmelse for stil i troen på, at gode film nødvendigvis er film, hvor tilskueren fanges ind i en sluttet dramaturgi, der dyrker et miljø så fjernt fra det menneskeligt og naturligt sandsynlige som muligt, som en terapeutisk flugt fra hverdagen og ind i en verden, hvor store eksistentielle spørgsmål er tabu.
 

Langt fra sentimentalt

Resultatet af denne typiske tilgang til filmfortælling kan i mange tilfælde beskrives som sminket, sentimentalt, teatralsk, romantisk idealiseret, stereotypt og fantastisk i betydningen fantasifuldt ud i det 'ikke-dennesidige'.

Menneskelivets detaljer
Denne opridsede og stærkt overdrevne generalisering er ment som en introduktion til den i dag sjældne og diametrale modsætning - når en filmskaber evner at indføre publikum i en filmisk verden, der i historie og fortællestil lægger sig så naturligt op ad de detaljer i menneskelivet, som vi kan kalde livets essens.
 

Går ikke på kompromis

Jan Troell er en omhyggelig svensk instruktør, der er kendt for aldrig at gå på kompromis. Det mærkes fra første skud. Men filmen skal arbejde sig i gang, før man får den næsten smertelige oplevelse af, at fortællingen i perceptionen bliver til virkelighed.

Fjernt fra det sminkede
Virkelighed i den forstand, at detaljerne og helheden i en sært knugende intimitet bliver fortalt, spillet og formidlet med en ægthed, der ligger så fjernt fra det sminkede, at den bevæger sig direkte fra hypotalamus ud i hele organismen og groft sagt bliver en fysisk oplevelse.
 

Fattige kår

Maria Larsson (Maria Heiskanen) og hendes mand Sigfrid (Mikael Persbrandt) lever under fattige kår i Sydsverige i tiden omkring første verdenskrig. De to elsker hinanden, men Sigfrid har et svært temperament, og ofte går det ud over Maria.

Inderlighed
Særligt når han har drukket, bliver han ubehagelig og utilregnelig, hvilket også de efterhånden mange børn får ind på livet. Da Maria i en desperat situation for at skaffe penge forsøger at sælge sit kamera, møder hun i fotografen Sebastian Pedersen (Jesper Christensen) en mand, der rummer al den inderlighed, som hun mangler i Sigfrid.
 

En ny passion

Fotografen opmuntrer Maria til at anvende sit kamera, og snart opdager hun, at hun har talent for at komponere et fotografi, men det er farligt at begive sig ud i, da Sigfrid uden tvivl vil modsætte sig denne nye passion..

Blottet for hysteri
Jan Troells indfangelse af øjeblikket er en filmisk oplevelse af uudsigelig karakter. Scenerne er helt og aldeles blottet for det overflødige, ingen unødvendig spartling med lydeffekter og musik, ingen auteur-klipning eller smart rystet håndholdt 'realisme', ingen hysterisk dyrkelse af en enkelt karakter eller begivenhed.
 

Historisk omhyggelighed

I den historiske omhyggelighed finder man de mange detaljer, der er med til at gøre filmoplevelsen stoflig, men nærheden og smerten kommer til udtryk i det skuespil, der er så smukt og så indfølt, at det ville være synd at hæfte stærkere superlativer på det.

Udstråling
Maria Heiskanens hovedrollepræstation er i intensitet og udstråling på det nærmeste uden sidestykke i moderne film, og Mikael Persbrandt kan med rette udråbes til en af sin generations største mandlige skuespillere. Det er vidunderligt endelig at opleve Jesper Christensen tilbage i en rolle, der rummer så megen dybde og hjertevarme, at det nærmest gør ondt. Ghita Nørby falder som den eneste noget igennem i rollen som pudret diva.
 

Et ocean af stemninger

Filmen er et ocean af stemninger, indfanget i enhver kameraindstilling og suppleret af minimalistisk og diminutivt anvendt filmmusik af Matti Bye. Troells personinstruktion er helt særlig og har altid været det. I "Maria Larssons eviga ögonblick" er alle detaljerne lykkedes for ham i skabelsen af dette sjældne, nordiske mesterværk.