Lille soldat (2008)

Instruktør Annette K. Olesen barsler her med endnu en af sine små finurlige film i samme partnerskab med manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, ligesom det var tilfældet i de tidligere film, 1:1 (2006), dogmefilmen Forbrydelser (2004) og Små ulykker (2002).

Den 'fantastiske' historie
Ambitionsniveauet for parret er tilsyneladende at fortælle en fantastisk historie, basta punktum. Der skal være en pæn portion action, et skævt persongalleri og et lille indspark af noget intellektuelt, så er den hjemme. (Det intellektuelle stikker en fod frem i skikkelse af en humanistisk udseende nabo).
 

Velgørenheds-tvangstanker

"Lille soldat" er ingen undtagelse fra denne recept. Filmen placerer sig kvalitetsmæssigt omtrent midt imellem "1:1" og "Forbrydelser" og er en drivende gang saftigt faderkompleks projiceret ud i fatalisme og velgørenhedstvangstanker hos den kvindelige hovedperson, Lotte (Trine Dyrholm).

Dobbelt-Lotte
Lotte har været i tjeneste som soldat. Hvor og hvordan får vi ikke nærmere besked om. Nu er hun under alle omstændigheder tilbage hos sin far (Finn Nielsen), der skaffer hende en tjans i sit firma: råt for usødet handel med nigerianske kvinder til provinsens sexmarked.
 

Grumme byrder

Lotte bærer helt tydeligt på nogle grumme byrder fra sin soldatertid (eller stammer de helt tilbage fra barndommen?), og hendes tomme blik ud over evighedens marker vidner om, at noget dyrebart er gået tabt som lotte i hæren.
 

Alfons-assistent

Således tjener Lotte til dagen og vejen som alfonsassistent, nærmere betegnet chauffør for den prostituerede Lily (Lorna Brown). Til at begynde med har Lily kun hån til overs for sin nye kvindelige chaufføse, "fuck you very much" er en af hendes standardreplikker (tak, Fupz) efterfulgt af et smæk med bildøren i Lottes fars gamle Jaguar.

Dobbelt-traume
Men langsomt rystes de to kvinder sammen. De bærer begge på et stort traume. De er begge prostituerede. Lotte som hjemvendt, jævn krigsveteran, Lily som sexnikkedukke. Begge ligger de under for Lottes fars kynisme og mange løstsiddende tusindlapper.
 

Noget til fælles

Det begynder at gå op for tøserne, at de har noget til fælles, og mens manuskriptet snører sig sammen om sin lille kerne af overintensiveret kulmination, aner man i manuskriptet en art menneskelighed under det pengegriske og selvfede prostitutions- og faderkomplekstema.

En kvindesag?
Hvor vil Fupz og Olesen hen med en historie som denne? En kvindes lidelse. En gammelfars dominans og kynisme. Prostitution og udnyttelse, opofrelse og fysisk smerte, der ikke længere gør ondt.
 

Symbolsk dagsorden

I filmen fornemmer man en symbolsk dagsorden så tommetyk og moralsk styret, at dramaet næsten har kvalt sig selv efter en time. Det kan nu desværre kun udvikle sig i én retning: mod det 'fantastiske'.

Hverdagsusandsynligheder
I en historie hvor den ene hverdagsusandsynlige begivenhed afløser den anden, står man med meget lidt værdig substans tilbage, og Fupz' mekaniske dramaturgi i historiens udvikling og personernes replikker viser drivende mangel på virkelighedssans.
 

To lidende kvindelige hovedpersoner

Filmen har en slet skjult dagsorden med sine to lidende kvindelige hovedpersoner - et indspark til debatten om prostitution og militærets engagement i store internationale fredsbevarende projekter.

Populærspanking
Store, brede temaer, som alle har en mening om. Temaer, der kan skabe en debat hjemme i de små stuer. Udnyttelse af kvinder er en alvorlig sag, og filmen tilføres en art populærspanking i kraft af Lotte Hansens dobbeltidentitet som henholdsvis hårdtslående militærlotte og opofrende helgenlotte mod prostitution af uskyldige nigerianske kvinder. Det kan næsten ikke blive mere drivende.
 

Habilt spil

Trine Dyrholm og Finn Nielsen yder habilt spil i de uskønt skrevne roller, og Lorna Brown gør en acceptabel figur som gebrokkent engelsktalende og parykbelemret nigeriansk callgirl.

Det 'fantastiske'
Kaare Bjerkø har komponeret en forholdsvis fredsommelig filmmusik, men der skrues for en sikkerheds skyld op for violinerne og trompeten, når vi forventes at skulle være i en bestemt stemning.