The Year of Living Dangerously (1982)

Den australske filminstruktør Peter Weir stod bag en lille række filmperler i sine unge år, mens han endnu skabte film i sit hjemland - og altså inden han drog til Hollywood for at vinde stor anerkendelse for sine mere folkelige film.
 

Politisk sammenrodet

"The Year of Living Dangerously" er Weirs sidste egentlige australske produktion og absolut ikke den mest vellykkede. Filmen er en underligt uforløst og politisk sammenrodet historie, der ikke kommer frem til nogen egentlig pointe og forbliver sej, uvedkommende og mystisk upersonlig.

Ustruktureret
Når man kender til kvaliteterne i Weirs australske produktion, særligt i Picnic at Hanging Rock (1975), er det skuffende at se et så ustruktureret og kunstnerisk uafklaret projekt, hvor dagsordenen forbliver grumset.
 

En farlig mission

Mel Gibson spiller den australske journalist Guy Hamilton, der er rejst til Indonesien på sin første opgave som korrespondent, midt under borgerkrigen i 1965. Han bliver hurtigt ven med den halvt kinesiske Billy Kwan (spillet af Linda Hunt), der gør ham det klart, at hans mission i det indonesiske samfund langt fra er ufarlig.

Den helt store historie
Men Billy hjælper samtidig Guy til den helt store historie, der skal gøre ham berømt og eftertragtet i det nye job. Billy har også, i sit venskab med diplomaten Jill Bryant (Sigourney Weaver), nøglen til journalistens kærlighedsliv i det fremmede land.
 

Ikke meget særpræg

Der er ikke meget tilbage af Weirs særprægede, uhyggelige og ofte meget dystre fortællestil, som var hans varemærke i de tidlige og kunstnerisk langt mere ambitiøse film. Tilbage er et fåtal af scener, hvori en enkelt stemning kommer flot til udtryk, fx da Weir trækker Weaver frem i optikken og - ledsaget af Maurice Jarres iørefaldende musikalske tema - i slow motion følger hende over en indonesisk markedsplads.

Rodebutik
Langt broderparten af filmen bruger krudt på en politisk-dramatisk rodebutik, der placerer sig et sted midt mellem det politiske og det dramatiske, uden på noget tidspunkt at gøre det klart for tilskueren, hvor vi skal hen.
 

Tung borgerkrigstematik

Selvom den tunge borgerkrigstematik spiller en afgørende rolle igennem hele filmen, kan det ikke tilrådes at læne sig op ad begivenhederne som historiske fakta, da man helt uden tvivl ender som endnu mere forvirret efter at have set filmen, end man var før.

Hæsblæsende
I denne drabelige og ofte hæsblæsende, støjende og springende kulisse fremstår Guys møde med og erotiske attraktion for Weavers karakter desværre uden hverken pondus eller elegance, ligesom venskabet med Linda Hunts bogstaveligt talt gustne karakter slet ikke kan sætte filmen i omdrejninger.
 

Ikke den nødvendige karisma

Hunt vandt i øvrigt en Oscar for denne præstation, en anelse svært at få øje på det unikke i dag, bortset fra at hun spiller mand. Mel Gibson har i hovedrollen i øvrigt heller ikke den nødvendige karisma og det elementære talent til at gøre hovedrollekarakteren interessant.