Eichmann (2007)

Film om Eichmann:

Eichmann (2007)
The Eichmann Show (2015)

Robert Youngs britisk-ungarskproducerede dramadokumentar om en af nazismens største bødler, Adolf Eichmann, er ikke alene en effektivt dramatiseret genskabelse af tiden omkring 1960, hvor Eichmann blev taget til fange i Sydamerika og afhørt af jøden Avner Less, men også et interessant og troværdigt historisk indblik i en af de mest komplekse nazistiske hjerner.

Følelsesladet
At der er tale om en dramatisering af virkelighederne kommer klarest til udtryk i instruktørens udprægede brug af følelsesladede virkemidler som musik og billedæstetik i lys, skygge og kameraføring: Ganske tydeligt ledende mod en særlig stemning af historisk "vigtighed" og det barske gemt i mennesket bag Eichmanns facade.
 

Klassiske dramatiseringer

Disse dramatiseringsvirkemidler er klassiske, romantiske og dikterer en bestemt holdning til situationen, til mennesket, til bødlen, og er som sådan rene fiktive lag, man som tilskueren i sin perception må skrælle af for at nå ind til den sande dokumentariske kerne i filmen.

Nazismens særlige æstetik
Fortællestilen bliver hurtigt pompøs og som nævnt dikterende, men instruktøren anvender mere talentfuldt denne glatte og detaljerige stil til at genskabe nazismens særlige æstetik. I glimt af visuel elegance rammes netop den på én gang fantastisk prangende og afskrækkende "perfekte" stil, der kendetegnede den nazistiske tænkning om rene linjer.
 

Fortættet indblik

Har man gjort sig filmens intentioner klar og er i stand til at følge med så at sige igennem den grundige udspartling af følelsestapet, udgør Youngs dramatiserede dokumentar et fint og fortættet indblik i personen Eichmann og er således en overbevisende tilføjelse til kartoteket over nazistiske bagmænd skildret på film.

Kretschmann genial
Medvirkende i særdeleshed til tilskuerens accept af stemningstapetet er Thomas Kretschmanns geniale fortolkning af mennesket Eichmann. Spillet er afdæmpet og helt i tråd med virkelighedens oplevelse af manden under afhøringerne.
 

Sammenbidt

Det er ofte en kliché om godt skuespil, men Thomas Kretschmann er Eichmann, både i statur, fremtoning, diktion og det psykologisk bagvedliggende, hvor determinationen ikke er til at rokke ved hos den sammenbidte skrivebordsmorder.