She Wore a Yellow Ribbon (1949)

John Wayne kan her opleves i et af sine kunstnerisk mest frugtbare projekter med instruktøren John Ford. Ikke uden grund fremhævet som en af hans bedste præstationer og værd at se alene i dén sammenhæng: John Wayne er afdæmpet og menneskelig, ja nærmest sårbar.
 

Daglige kavaleri-rutiner

Historien centrerer sig om den erfarne kaptajn i den amerikanske hær anno 1876, Nathan Cutting Brittles (John Wayne), der har mindre end en uge tilbage, før han går på pension og nu for sidste gang gennemlever de daglige rutiner med kavaleriet.

En evig trussel
Brittles er ikke glad for sin forestående tvungne pension, hvor han føler, at han lader sine mænd i stikken i kampen mod de oprørske indianere, der hele tiden udgør en trussel for de diligencer, der krydser det vilde territorium. På en sidste mission påtager Brittles sig opgaven at slutte fred med en fremtrædende høvding, og endnu et farefuldt opgør med cheyenne- og arapaho-indianerne truer.

Farveintimitet
"She Wore a Yellow Ribbon" er den midterste i John Fords kavaleri-trilogi og ofte regnet som den bedste. En fremtrædende plads i filmens stærke udstråling har Winton C. Hochs Oscar-vindende farvefotografering, der sine steder tager pusten ganske fra tilskueren.
 

Intim kropsliggørelse

Det er netop i den intime kropsliggørelse af landskaberne i Monument Valley, Utah, at John Ford skaber en hovedrolleindehaver, der i alle henseender overskygger almindeligt dødelige i filmens univers.

Naturen som medspiller
Naturen som ikke blot kulisse, men også medspiller: Farvefotograferingen rummer kvaliteter af en sjældent set dybde, intensitet og nærvær, så man får en følelse af, at tiden står stille.
 

Naturen som perspektivering

I den bundklassiske western-narratologi, der bygger på store klichéer i plottet, får naturen en ekstra virksom effekt som en opbrydning og perspektivering. Stærkest står de ganske sublime on location-sekvenser i øde landskaber, hvor mørke skyer truer langt borte - eller hvor vinden griber fat i Waynes uniform og bryder konventionerne for et øjeblik.

Naturens puls
I sin grundstruktur kan filmen med rette betragtes som både gammeldags og stiv, ikke mindst tydeliggjort gennem Richard Hagemans lidt for tilstedeværende filmmusik, men den fine sans for naturens puls og det afdæmpede ved John Waynes karakter gør filmen til noget særligt inden for westerngenren.