Sommer [2] (2008)

Sammenhængende i denne serie:
Sommer [1] (2008)
Sommer [2] (2009)

Anden og sidste sæson af dramaserien "Sommer" fortsætter sin grundige, tålmodige og jordbundne rejse ind i menneskeskæbners flygtighed og adfærdspsykologiens store skatkammer.
 

Hverdagens små mirakler

Grundlæggende er "Sommer" en helt klassisk dramatisk tv-serie med et primalt drive mod en udløsning, og det er netop i indfangelsen af hverdagens små mirakler og tragedier, at serien bringer os på bølgelængde med os selv – populært sagt – i stedet for at forføre os langt ind i en effektjungle.

Selvforståelse
Heri ligger seriens største bedrift: At den bidrager til en befolknings selvforståelse i en samtidsskildring, der i medierne, i fjernsynet og på film ellers er præget af blinkende lygter og effektjageri.
 

Jordforbindelse

I mødet med "Sommer" har vi jordforbindelse, og det er vidunderligt. Hver episode tager sig den nødvendige tid til at forme karakterer og begivenheder, så deres handlinger bliver vedkommende og får værdi.

Tematisk vovet
Tematisk vover historierne sig endda ind imellem ud, hvor dansk fiktion kun i akavede forsøg har været tidligere, ved at berøre fx psykisk sygdom og kærlighed mellem to personer, der har en markant aldersforskel.

Vidende og rørende

Også hér lykkes projektet, idet tilgangen er både vidende og rørende, og igen: Fordi det alvorlige ikke er spartlet ud med hverken musik eller hyperventilerende skuespils-"magi".

Sandsynlighedens grænser
I anden sæson udvikler de enkelte karakterer sig indenfor det sandsynliges grænser. Nogle gange til yderpunkterne, men absolut troværdigt. Begge brødrene Sommer skal igennem store kriser, og udfaldet af disse kriser former sig i et tilpas leje af det overraskende.
 

Fuldstændigt opslugende

Sæsonen når sin højde omtrent midtvejs, hvor alle begivenheder flyder sammen i det fuldstændigt opslugende. Herefter ses en tendens til, at alle små og store historier skal afsluttes lidt vel hurtigt, hvorfor sæsonen ender lidt mere fatalt, end den har bygget op til.

Lille dansk talentocean
Skuespillerne fortjener al mulig ros for deres indsats. Næsten hver eneste aktør er blevet instrueret sundt og inspireret, og det mærkes i dette lille danske ocean af talent. Det er vemodigt at tage afsked med DRs bedste serie i dekader, men dejligt at vide, at der endelig er noget tv-fiktion, der kan tåle et gensyn.