En kärlekshistoria (1970)

Roy Andersson er mere påvirket af malerkunsten end af andre filminstruktører. Han søger en art af komplekse billeder, hvor betragteren selv vælger fokus i billedet; ikke instruktøren.

Nærvær
Nærværet i selve skuespillet er i mange scener væsentligere end timingen. Roy Andersson har selv sammenlignet nærværet på film med fortovsserveringer. Hvorfor skulle fortovsserveringer være så attraktive, hvis ikke det var fordi, det er så skønt at betragte livet, som det er, at betragte mennesker, der ikke er klar over, at nogen kigger på dem. Det er uhyre sjældent, at man oplever dette nærvær på film. Filmbranchen har, ifølge Andersson, ikke tålmodigheden og viljen til at skabe det.
 

International berømmelse

Mange tilskuere vil have stiftet bekendtskab med Roy Anderssons filmkunst i den langt mere sorte og komplekst tilgængelige surrealistiske Sange fra anden sal (2000), der skabte ham international berømmelse.

Ærlighed
Men man skal i virkeligheden tilbage til denne hans debutfilm for at komme bag ’facaden’ på instruktøren og ind, hvor det virkelig smerter. "En kärlekshistoria" er en historie fortalt helt og aldeles uden sentimentalisme og med en ærlighed, der kan få selv den mest forhærdede anmelder til at rødme.
 

Hjertegribende ægte

I en fuldkommen unik og hjertegribende ægte enkelhed portrætterer Andersson den famlende og lykkelige forelskelse mellem snart 14-årige Annika (Ann-Sofie Kylin) og 15-årige Pär (Rolf Sohlman). De to er børn af en samling sammenbidte og frustrerede voksne, der gennemlever store eksistentielle kriser.
 

Dybt ulykkelige forældre

Annikas forældre er hver især dybt ulykkelige, moderen (Margreth Weivers) sidder og græder og siger gennem tårerne, at hun ikke er rigtigt glad. Faderen (Bertil Norström), der er køleskabssælger, drikker tæt og håner sin kone.
 

Vanvid ud i lys lue

Pärs far (Lennart Tellfeldt) leder et autoværksted og har en ødegård sammen med sin kone (Maud Backéus). Da Annikas forældre ankommer til krebsegilde i ødegården sammen med talrige andre gæster, bryder køleskabssælgerens vanvid ud i lys lue.

Livets essens
Sammenkoblingen i historien mellem børnenes lykke og de voksnes barske pinsler er ikke alene en genial vekselvirkning både hvad angår stemning og dramaturgi. Den er også en stærkt bevægende og meget virkelighedstro portrættering af menneskelivets urytmiske svingninger og bliver således en art filmisk gengivelse af livets essens.
 

Knivskarp optik

Andersson evner i sin rolige, afdæmpede og knivskarpe optik at nå ind til følelserne og emotionerne bag skuespillet. Skuespillet får en ny dimension: man får følelsen af, at de ikke er klar over, at de bliver filmet. Og det er, med al respekt for mainstreamnormerne og teaterspillet, den sublime formidlingskunst.

Uden omsvøb
Så langt fra det teatralske og sentimentale som det overhovedet er muligt skildres de væsentlige sider af et menneskeliv, fra de tidligste pubertære forelskelser til den ensomste aldrende bedstefar, som ingen vil lytte til - alt sammen i en nøjagtigt ramt svensk 70’er-samtid, hvor hver en livsstilsdetalje er genskabt uden omsvøb.
 

Fuld forståelse

Samtlige skuespillere har den fulde forståelse for instruktørens projekt; instruktionen er grundig, og resultatet er en komplet række af sublime menneskeportrætter, hvoraf det dårligt giver mening at fremhæve nogle frem for andre.

Fra det sarteste til det groveste
Men i det unge par og deres forældre ligger filmens vanvittigt bredspektrede kerne; fra det sarteste, yndigste og mest uskyldige til det groveste, grimmeste og vanvittige. Kontraster der i filmen udvikler absurde situationer, der går dybt, dybt under huden.
 

Lidt musik med stor virkning

Brugen af musik er begavet, bevidst og fremhæver flere aspekter af filmens nerve. Tiden: 1970 kommer tydeligt til udtryk i velvalgt pop, sjældent optrædende og med stor virkning. Originalmusikken af Björn Isfält optræder igen kun som strejf og ikke som ledetråd. Det er på alle måder en rørende og tankevækkende film, der når dybt ind i menneskelivets sære afkroge og former et stemningsunivers så stærkt og unikt, at den er et minde for livet.