Det gode og det onde (1974)

"Jeg tager min jakke af – jeg tager min jakke på," er et af mange eksempler på fikse ord, der følger simple menneskelige handlinger i Jørgen Leths antropologiske optik.

Finmotorik
Dygtige danske skuespillere er tvangsindsatte i Leths stramt minimalistiske beskrivelse af et menneskeliv fra a-å, så at sige. Amatører blandes også ind i herlighederne i det både finurlige, men også konstruerede apparat af narrativ finmotorik, der præger denne simplificerede forklaring på "meningen med livet".
 

Sort/hvid-æstetik

Holdt i sort/hvid fotografering indfanger Leth og fotograf Henning Camre det basale i lys og skygge i og omkring konturerne af det enkelte menneske og de genstande, de er udstyret med som forklarende effekter i "børnefilmen for voksne".

Fortrolighed?
Der opstår en grad af rørende fortrolighed mellem filmen og tilskueren, fordi perceptionen af det simplificerede liv er en kunstnerisk kærlighedserklæring til livsførelsens finmotorik.
 

Effektmæssigt tavs

De enkelte "kapitler" i livet er krukket afgrænset af Jørgen Leths filosofiske betragtninger i små monologer. Fint er det dog, at filmen det meste af tiden er effektmæssigt tavs, bortset fra Sanne Salomonsens tidstypiske vokal ved sjældne lejligheder.