Hoffman (1969)

Denne beskedne og kammerspilsagtige komedie har en enkel men indiskutabel kvalitet: Peter Sellers. I rollen som den sjofle og seksuelt frustrerede Benjamin Hoffman har man mulighed for at opleve Sellers i en underspillet præstation, der har både skarpe kanter og dyb følsom intimitet.

Stor kvindeappetit
Filmen er i store træk et teaterstykke på film, idet der næsten kun er én location: Hoffmans herskabslejlighed. Her bor Hoffman alene, og han har en stor appetit på unge kvinder - problemet er bare, at han ikke kan få skovlen under dem.
 

Pjank og dikkedik på briksen

En lidt speciel ordning med den usikre og nervøse kollega Janet Smith sikrer Hoffman kvindeligt selskab i en uge. Men hvis Hoffman håbede på lidt pjank og dikkedik på briksen, kan han godt tro om igen. Miss Smith er nemlig ikke interesseret i at ligge i med den noget ældre herre, som tillige er meget direkte i sine udmeldinger om hendes kvindelige attributter, og hvad han kunne tænke sig at gøre ved dem.

Bestsellers
Det er langt fra en komedie, hvor man skraldgriner og slår sig på maven hele tiden. Komikken - men også alvoren - ligger helt og holdent i Sellers' spil og de replikker, han formår at transformere til sublimt raffinement.
 

Fungerer bedst i første halvdel

Historien fungerer bedst i første halvdel af filmen, hvor tilskueren er noget desorienteret over udviklingen men samtidig dybt fascineret af Hoffmans facon og meget direkte sexistiske behandling af den unge kvinde. Siden udvikler begivenhederne sig mere i retning af det ordinært romantiske, men det fjerner ikke charmen og humoren fra denne alt i alt fornøjelige film.