Låt den rätte komma in (2008)

Sammenhængende film:
Låt den rätte komma in (2008)

Let Me In (2010)

I en filmoplevelse, der med garanti modsvarer intet andet, du tidligere har set, serverer instruktør Tomas Alfredson en moderne vampyrfilm i en indpakning, der forfører til fuldkommenhed.

Nye indfaldsvinkler

Det er yderst sjældent, at man kan tale om film, der i så udpræget grad byder på nye indfaldsvinkler, nye syn på filmsproget og egentlig også i store ord nye syn på tilværelsen. "Låt den rätte komma in" er en sådan sjælden film.

Alle sansekanaler
Alfredsons film aktiverer alle de sansekanaler, som en virkelig oplevelse forsyner os med, hvorfor filmen i sin overnaturlige kontekst forekommer virkelig i det, psykologer kalder ’modalitetssyntese’, dvs. syntesen af forskellige sanser.
 

Et mobbeobjekt

Drengen Oskar på 12 år er et mobbeobjekt i skolen og bor i en lejlighed med sin mor i et trøstesløst kvarter. Det er midt om vinteren, og sneen ligger i et tykt lag, frosten har bidt sig fast.
 

En mystisk pige

På den diminutive legeplads i gården foran etagebyggeriet møder Oskar en dag den mystiske pige Eli, der med sin sære væremåde og stærke udstråling tryllebinder Oskar, der samtidig har hårdt brug for en ven, han kan stole på. Men Eli gemmer på en helt vanvittig hemmelighed, en fuldkommen ubegribelig sandhed: hun lever af frisk menneskeblod og er i teknisk forstand en vampyr.
 

Trist, blodtørstig verden

Eli har dog bevaret en lang række af sine menneskelige egenskaber bag sin hårdt prøvede, yndige 12-årige facade. En af dem er næstekærlighed, og i Oskar finder hun dén ven, hun har så hårdt brug for i sin triste, blodtørstige verden.

Sammensmeltning af liv og død
Hvad der overrasker mest positivt i filmen er, at sammensmeltningen af liv og død bliver så stærk, så følelsesladet, så ægte - midt i den paranormale indpakning. Det er netop denne indpakning, der skaber en helt unik narrativ boble, der helt og aldeles udelukker verden, som den i virkeligheden ser ud, for en stund.
 

Hårene rejser sig

Når vi ser en gyser som "Låt den rätte komma in", kan vi blive så ophidsede, at ’håret rejser sig på hovedet’, vi får gåsehud og hjertet banker, huden sveder. Denne del af den følelsesmæssige oplevelse er styret af ældre dele af hjernen og kroppen, særligt det limbiske system, hvis hovedkomponenter allerede findes hos de tidlige pattedyr.

Dyrisk kødelighed
Det mytiske og skræmmende ved vampyrer bliver en slags konkretisering af dyrisk kødelighed i forbindelse med filmens meget menneskelige budskaber.

At kunne hengive sig helt og aldeles til Alfredsons film er en gave, en absolut flow-oplevelse, hvor tid og sted glemmes, og filmens univers opleves som den eneste virkelighed i to timer.

Befri dig selv
Tør man befri sig selv fra konventioner og fordomme om sandt og falskt, virkeligt og opdigtet - at leve sig ind i et fantasi-univers som dette, så kan man være heldig at indkassere en af nyere tids stærkeste og mest originale filmoplevelser.
 

Indsigtsfuld iscenesættelse

Alfredsons iscenesættelse er ekstraordinært begavet i sin indsigtsfulde, fleksible brug af stemninger, visuelle effekter og sparsom lyd og musik. Musikken bruser derfor med meget stærk effekt næsten kun i filmens start og slutning. Chokeffekterne er begrænset til en håndfuld, og når de kommer, er det med hårrejsende effekt og i en sirlig blanding mellem antydningens kunst og det ekstremt eksplicitte.

Nyt liv til genren
Vampyrgenren får nyt liv og sættes i nye perspektiver, bl.a. grundet fortællingen fra børnehøjde, hvor det naivt nysgerrige og uskyldige sættes op imod det dyriske begær og smerten ved at være ’levende død’.
 

Det smukke og det grimme

Hænderne foldes i overført betydning i den syntese af det smukke og det grimme, som filmen rummer og formidler så smukt og overbevisende. Over hele linjen dybt overbevisende skuespil i en virkelig bemærkelsesværdig personinstruktion.