Får (2009)

Frederikke Aspöcks halvtimelange kortfilm bevæger sig med komisk distance i cirkler omkring en tydelig feministisk dagsorden, selvom manuskriptet er skrevet af mænd på baggrund af en historie af instruktøren.

En tand for arketypisk
Der er en helt typisk dansk ironi og sarkasme i måden at fortælle den komprimerede historie på, og det hele bliver en tand for arketypisk, fra personkarakteristika til miljøskildring og det store drama og opgør, der bliver den lille films klimaks.
 

Sommeridyl?

En lille familie bestående af far, mor og spædbarnsbelemret/fyret af kæresten-datter, er samlet i sommerhuset på landet. Det er midsommer, og de tre skal netop til at nyde det gode vejr, da midsommergæsterne tropper op en dag for tidligt.
 

Alkoholiseret hævn

Det ville være synd at sige, at det falder i god jord hos familien. Værre bliver det dog, efterhånden som det kommer frem, at familiefar gennem en årrække har haft en affære, og familiemor går amok i en akt af kønslig, alkoholiseret hævn.

Overpisser fårene
Kortfilmens titel kredser om de kære dyr, der græsser på marken, og som familiefar i ren affekt over livets nedture overpisser med et ligegyldigt ansigtsudtryk. Men måske ligger der også en skjult hentydning i Aspöcks titelvalg til, at den mandlige karakter FÅR, hvad han har godt af - så kan han lære det, sådan en klam mand at bolle udenom!

Festlige feriedage
Filmens festlige feriedagsstemning er primært koncentreret omkring den temmelig lalleglade musik, der indrammer begivenhederne som et moderne lystspil. Skuespillet er jævnt godt. Men filmen skal ses primært som en forlænget reklamefilm, hvor der spilles meget på de komiske virkemidler, overdrivelserne og en hurtig udløsning.