An American Crime (2007)

Barske løjer baseret på virkelige begivenheder får altid en ekstra dimension af nerve og troværdighed, uanset hvor overdrevet filmversionen måtte være.

Uventet voldeligt
I Tommy O’Havers filmatisering af en af 60’ernes mest grusomme forbrydelser i USA får man som tilskuer en både afdæmpet og uventet voldelig oplevelse. Den bunder i en overordnet sympati for det unge offer, men hæfter sig også ved morderskens djævelske og vanvittige væsen.
 

Hårdt brug for penge

To unge søstre tages lidt tilfældigt i pleje af en alenemor til syv børn. Moren har hårdt brug for pengene, men det skal snart vise sig, at hendes overfladiske sygdom åbenbart stikker dybere, og snart kaster hun alle sine frustrationer og al sin vrede på den ene af pigerne, som hun mishandler på det groveste gennem længere tid i sin kælder.

Ingen mistanke
Filmen er indledningsvis hjertevarm og nede på jorden, og man får ikke mistanke om, hvad der er i vente. I den sammenhæng kommer alenemorens totale og kompromisløse vanvid også ganske ud af det blå: Og Katherine Keeners stemningsskift fra blå til kulsort himmel er overrumplende (men ikke helt velfungerende.)

Stik i hjertet
Da først filmen for alvor bliver barsk - og det bliver den, så det stikker i hjertet, er der ingen vej tilbage i den absurde mission. Et uskyldigt offer og efterhånden en hel række medskyldige, der får vækket et hidtil ukendt sadistisk begær, når de ser den mishandlede og fastspændte pige i kælderen.

Ingen nåde
Det er filmens styrke, at den håndterer sin knugende ubehagelige kerne uden nåde og næsten viger udenom både partisk narratologi og susende strygermusik. Det er ækelt, og det smerter, og man kan ikke undgå at få en ubehagelig trykken i brystet undervejs, når vanviddet er på sit højeste.