Changeling (2008)

Stilrent, enkelt og hjertegribende genfortæller Clint Eastwood hér en virkelighedens historie, der kan gøre enhver mor fortvivlet og enhver med følelser blød om hjertet.

Raffineret fornemmelse

Det er ikke helt ligetil at forme en historie baseret på virkelige hændelser med så raffineret en fornemmelse for puls og oprigtighed, at sentimentaliteten stort set holdes fra fadet.
 

Sønnen er væk

Angelina Jolie spiller den enlieg mor Christine Collins, der arbejder på en telefoncentral i Los Angeles i 1928. Da hun en dag kommer sent hjem fra en ekstravagt, er hendes søn væk.

Glæden varer kort

Hun efterlyser ham straks hos politiet. Da politiet en rum tid efter meddeler hende, at de nu har fundet hendes søn, bryder moren sammen af glæde. Men glæden varer kort. Den dreng, som politiet præsenterer moren for, er nemlig ikke hendes.
 

Korrupt politi

Da Los Angeles' politi imidlertid er dybt korrupt og har et dårligt omdømme i befolkningen, insisterer de på, at drengen er, hvem han udgiver sig for – og dét har moren bare at rette sig efter.

Skyr ingen midler

Politiet skyr ingen midler i forsøget på at tøjle kvinden, men hun lader sig omvendt ikke kue, og snart afdækkes en grusom sag, hvor politiets facade for alvor begynder at smuldre.

Ro og overskud
Langt de fleste af Eastwoods senere film som instruktør er præget af en ro og et overskud i et blik for detaljen og vigtigheden i at indfange ægtheden i enhver scene.

Med kyndig hånd

Det er særligt vigtigt i en kostume- og periodefilm som "Changeling", hvor ikke alene plottet skal behandles med kyndig hånd, men også det visuelle udtryk, for at det ikke skal stjæle billedet i stedet for at smelte sammen med historien.
 

Gennemarbejdet strømlinet

At filmens stilistiske udtryk er så gennemarbejdet strømlinet er et udtryk for Eastwoods perfektionisme. At det fungerer uden sentimentale undertoner er et udtryk for hans overblik og fravalg af bl.a. unødvendigt lyddesign og musik.

Eastwoods egen musik
Eastwoods egen musik til filmen er rørende enkle klavertemaer, somme tider arrangeret med strygere af Lennie Niehaus, og det er virkelig sentimentale toner.

Små dryp af sentimentalitet

Men igen er de et udtryk for overskud: Det er i små mængder lige præcis de dryp af sentimentalitet, som filmen kan bære for at blive lige en tand mere bevægende. Der er ikke en finger at sætte på filmens tekniske elegance, effektivt hensat til Los Angeles, 1928-1935.

Bredt spektrum af stemninger
Historien rummer et bredt spektrum af stemninger, og vi rives med af dem alle: Fra det bestialske til det rørende. Enkelte birolleskuespillere højner intense øjeblikke i filmen: Denis O'Hare som psykiater og Jason Butler Harner som farmeren Gordon Northcott. Angelina Jolie har fin udstråling i den helt centrale hovedrolle, men er måske i det store og hele lidt for nysselig til at brænde rigtigt igennem.