Skipper & Co. (1974)

Bjarne Henning-Jensen slog med denne bøvs af en børne/ungdomsfilm noget uheldigt på tromme for sidste gang som spillefilmsinstruktør.
 

Hvor kragerne vender

Vi er i mere end én forstand ude, hvor kragerne vender, og det bliver ikke nogen køn filmoplevelse. Det hele er sat lidt mystisk op. Er det en drøm? Hvor i landet er vi? Hvad er det for en hemmelighedsfuld ø, vores personer strander på?
 

Sjælden Karl Stegger-hovedrolle

Karl Stegger kan opleves i en af sine meget få hovedroller, hér som den pensionerede Skipper, der efter mange år på havet nu er indskrevet på et hjem sammen med alle landkrabberne. Stegger er sød og afdæmpet.
 

11-årig som blind passager

Skipper allierer sig med en 11-årig dreng, der – sådan lidt umotiveret – dumper ned i havnen som blind passager på en tysk bådtransport.

Træt af forstadslivet

Drengen er blevet træt af forstadslivet og ønsker sig lidt spænding. Han og Skipper prutter nu af sted i en gammel båd og havner efter motorstop på en øde ø.
 

Et umage venskab

På øen møder de et ungt estisk par, der viser sig at være på flugt fra hjemlandet, og de fire bliver venner, inden deres veje igen må skilles...

Ingen situationsfornemmelse
Filmen lider under en fatal mangel på situationsfornemmelse. På intet tidspunkt er der hul igennem til budskaberne, og begivenhederne er vokset sammen med et uforløst ønske om at skabe en alternativ historie – komplet med sporadisk fortællerstemme.

Et hæderligt forsøg?
Det er vel grundlæggende et hæderligt forsøg på at fortælle en anden form for børnefilm, men man skal jo også gerne som tilskuer være i stand til at leve sig ind i historien, og her falder "Skipper & Co." alvorligt igennem.

Mystificerende
Oplevelsen er faktisk begrænset til en række noget grynede billeder af hav og kyst, lettere obskur og mystificerende musik og fragmenteret skuespil.
 

Svært at gennemskue

Det er ikke let at gennemskue, hvor Bjarne Henning-Jensen vil hen med sin film, men det er bestemt ikke et værdigt visitkort at afslutte en flot filmkarriere med.

Relativt pænt modtaget

Filmen blev relativt pænt modtaget af pressen ved premieren, og den særlige fortællestil har uden tvivl været et kærkomment pust mellem alle folkekomedierne.