The Long Weekend (2005)

    To meget forskellige brødre tager på mandeaften, for den introverte bror skal lære at være ekstrovert, så han kan få noget fjams.


    WEEKEND MED JERN PÅ

    I amerikansk kontekst en vovet komedie, i det der mere en antydningsvis fokuseres på pik og patter. Det er i det hele taget en sexfikseret film, der støder al sin humor op i en vaginal luftlomme, og denne grundlæggende plathedsbalast er filmens drivkraft.

    Tænker med pikken
    To voksne brødre ser meget forskelligt på tilværelsen. Den ene er reklamemand og temmelig indesluttet. Den anden er løs på tråden og tænker med pikken. Hvordan skal "sexbror" lære "munkebror" at score damer og få noget fjams? Det er filmens plot.

    Mod kaskadisk udløsning
    Undervejs mod den kaskadiske udløsning lægger filmen vejen omkring forskellige gradueringer af plathed.
     

    Snakken falder på sex

    Bedst er de små hjemmevideo-indklip, der skal forestille at være den generte brors egen produktion gennem et liv som videonørd. Virkelige klip af alverdens dyr, der tager en spiller eller gokker dameben er faktisk temmelig morsomme - hele tiden sat ind som associationer, når snakken falder på sex.

    Æggehørmere og tyndskid
    Ellers kredser filmen meget om æggehørmere, tyndskid med lyd på, pik, sperm og vaginale udblokninger: dog kun så eksplicit, at det lige nøjagtigt bliver pikant. Skuespillet er ærligt talt tyndt(skidt) - men bevar mig vel for en gang uforpligtende humor.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2005, Canada, Storbritannien, USA, Komedie, 85 min.

    Dansk titel: The Long Weekend
    Instr: Pat Holden Prod: Paul Brooks, Shawn Williamson Manus: Tad Safran Foto: Brian Pearson Klip: Martin Brinkler Mus: David A. Hughes