The Proposition (2005)

Denne australsk-britiske western rummer en række raffinerede spændinger og har et visuelt interessant udtryk.

En lang hævnsaga
Det er i denne betagende kombination, at filmen brænder stærkest igennem, for dybest set er plottet ikke stort andet end én lang hævnsaga.
 

Nyudnævnt politimand

En nyudnævnt politimand langt ude i Australiens ødemark har sat sig for at gøre en ende på de indfødtes lovløse livsstil. Samtidig igangsætter han en nådesløs jagt på alle eftersøgte kriminelle, også de hvide, og det får en lokal mand at føle på egen krop.
 

Et ultimatum

Han stilles over for et ultimatum: hvis ikke han finder og dræber sin eftersøgte storebror, vil politiet henret te hans lillebror. Det er barske løjer at drage ud i ødemarken med den besked i bagagen. Og i sandhedens time er det da også vanskeligt at tage den rette beslutning.Det er musikeren Nick Caves egentlige debut som filmmanuskriptforfatter, og det er han sluppet ganske pænt fra.

Sælsom hvisken
Cave har også skrevet den sælsomme musik, der bl.a. - når den fungerer bedst - indebærer hv iskende stemmer til akkompagnement af den mystificerende australske vildmark.Personerne er, ved siden af det visuelt bemærkelsesværdige univers, filmens stærkeste kort.

Let spirituel tilgang
Ray Winstone og John Hurt er bedst, men egentlig er spillet pænt over hele linjen. I det hele taget står det skæve persongalleri godt til filmens let spirituelt visuelle tilgang til plottet.