Mor bag rattet (1965)

Ærgerligt overgearet farce. Manuskriptet til "Mor bag rattet" blev skrevet af Lise Nørgaard og baseret på hendes egen roman. Det var reklamemanden Erik Dibbern, der her instruktørdebuterede, og filmen blev hans eneste forsøg i dén retning.

Ligestillingskomisk
Det er den ligestillingskomiske historie om søde, henrivende Lykke Jeppesen, der så mægtig gerne vil have et kørekort. Men både husbond og mand mener så afgjort, at kvindens plads er ved blekogeren og ikke bag rattet.

Ad kringlede omveje
Det må lille Lykke jo lære at leve med, men skæbnen vil det alligevel anderledes. For da hun ad kringlede omveje pludselig skal sælge en hest, møder hun kørelæreren Enoch, der som en delbetaling af hesten tilbyder hende fri køretimer.

Overgearede morsomheder
Snart er mor bag rattet i mere end én forstand, og det kommer der mange (overgearede) morsomheder ud af. En formildende omstændighed ved den udtalte lagkagekomik er de fine københavner-locations, når lillemor giver den gas gennem byen – og blandt andet forsinker sporvognen med sin 18-punktsvending i myldretiden.

Vellykkede biroller
Sjovest og mest vellykkede er nogle af birollerne. Her er Ove Sprogøes kørelærer vidunderlig (i hvert fald i første scene – og hvilke ord han kan vride af sig!). Siden frisker Axel Strøbyes skingerskøre Racer-Robert op, men det er Bent Mejding, der tager stikkene hjem som den ultrabøssede Karl von Baunenfeldt, komplet i lyserød (og stramtsiddende) heldragt.

I sit frejdige es
Helle Virkner er virkelig i sit frejdige es, ligesom Holger Juul Hansen bidrager med en vis portion charme som hendes advokatmand. Paul Hagens kontor-Olsen er serveret med glimt i øjet. Og så er scenen med vognmand Valsø Holm og konen Bodil Udsen en af filmens bedste, afsluttende med Holms replik til Helle Virkner: "Hun er en mær!" (altså konen.)

Stumfilms-intro
"Mor bag rattet" indledes af en over fem minutter (over)lang "stumfilms"-intro, hvor vi får historien om Lykkes forældre som unge (Preben Kaas og Birte Bang) – allerede dengang var de bidt af biler.

Ekstrem-fremdrift
Komedien lider i helheden under den alt for opskruede ekstrem-fremdrift med alle de mange farceelementer, der er så kendetegnende for danske folkekomedier fra 60’erne og 70’erne. Hvorfor ikke få lidt mere ro på og tage sig tid til at kærtegne karaktererne snarere end karikere?

Voldbrugt musik
Jørn Grauengaard har begået ét "festligt" musikalsk hovedtema, som han så også voldbruger gennem hele filmen i talrige variationer. En ørehænger, det ikke er til at slippe af med igen.