Parterapi (2010)

Komik er meget afhængig af to ting: For det første afhænger den af filmens angivelser af, hvorvidt den lægger op til og derved kollektivt tillader, at du slår dine normale etiketteringsmekanismer fra.
 

Måden at markedsføre på

Det sker først og fremmest ved, at komedien som oftest er markedsført som værende en sådan, enten i titel, foromtale eller skuespillernes personaer.

Overdrivelser og underdrivelser

Det kan imidlertid også ske ved at foretage overdrivelser og underdrivelser, der letter tilskuerens bevægelse væk fra en realistisk oplevelsestype.

Lagkagekomikkens regel nr. 1
Overdrivelser fremmer forståelsen – det har alle dage været lagkagekomikkens dogme nr. 1, og i virkeligheden befinder vi os i Kenneth Kainz’ "Parterapi" ikke langt fra bananskræls-glidning og kage-i-ansigtet-humor: Den er hér blot helt centreret om replikkernes opskruede festfyrværkeri af oneliners og (konstruerede) jokes.

Dumsmart manuskript
Problemerne for "Parterapi" ligger centralt forankret i et dumsmart manuskript, der 100 % pleaser publikum med et såkaldt affektivt adfærdsmønster, dvs. den ofte medfødte evne til at grine pr. refleks, hver gang en replik eller begivenhed er skruet sådan sammen, at det forventes, at man griner.

Latteren afslapper!
I stedet for at blive smerteligt berørt, når hovedpersonerne er midt i meget pinlige eller meget smertelige situationer, vælger tilskueren præget af dette adfærdsmønster at udløse sin ophidselse ved at le højlydt, og etiketterer derved oplevelsen på en radikalt anderledes måde end personerne i filmen. Latteren medfører så en afslappelse og understøttes af det parasympatiske nervesystem.

Færdiglavet vitse-ret
Ikke alle tilskuere kan nyde den færdiglavede ret af vitser og pinligheder, der i "Parterapi" i høj grad er baseret på gentagelser og stereotyperne Sidse Babett Knudsen og Nikolaj Lie Kaas.


Mainstream-filmtema
Vi har blot fået skruet tiden lidt frem til en moderne dansk hverdag, hvor knas i parforholdet er blevet et mainstream-filmtema. Det nævnte par, Anders (Kaas) og Puk (Knudsen), har lige købt et håndværkertilbud af et forstadshus, og det viser sig hurtigt, at alt skal udskiftes.

Usmidig kærlighed

Imidlertid er den endnu værre i parforholdet! Da en parterapeut i skikkelse af Søren Pilmark lejer sig ind i kælderen, går det op for Anders og især Puk, at kærligheden måske ikke længere er så smidig imellem dem. Med en udspekuleret liderlig parterapeut i kælderen kan dét hurtigt udvikle sig til et drama, der kan køre helt af sporet...

Står ved det hysterisk platte
"Parterapi" er slet ikke nyere dansk films dårligste forsøg i genren. På en måde står Kenneth Kainz ved det hysterisk platte hurlumhej i kraft af de fede og uomtvistelige overdrivelser i begivenheder og skuespil.
 

Skal ikke tages alvorligt

Så i dén forstand skal filmen absolut ikke tages alvorligt. Det har den så sandelig heller ikke lagt op til. Filmens bedst konstruerede rolle er Søren Pilmarks parterapeut. Han formår rent faktisk at vride en smule absurd fascination ud af sin aparte karakter.