Solstik (1953)

Instruktørparret Astrid og Bjarne Henning-Jensen begav sig her ud i den rene folkekomedieform og introducerede samtidig Kjeld Petersen og Dirch Passer i samme film – et partnerskab, der som bekendt skulle komme til blive særdeles frugtbart i de kommende år.

Urklassisk komedie
"Solstik" er en helt igennem urklassisk forvekslings- og forklædningskomedie, der nok kan synes nuttet af en pige i anden mellem, men som ved gud ikke har meget glimt i øjet.

Svært at gennemskue?
Til eget hotel ankommer Birgitte Reimers direktør Vibeke Søgaard. Hun forelsker sig straks i portieren (Kjeld Petersen), og forelskelsen er gensidig. Minuttet efter har Vibeke taget en fin hat og dragt på og er nu stedets nye (drenge-)piccolo – hvad ingen selvfølgelig kan gennemskue.

Farce af en anden verden
Nu har Vibeke alle tiders chance for at se, om hotellet drives helt kringeling, eller om der er grund til justeringer. Men først og fremmest bliver hun vidne til en farce af en anden verden, da den feterede stjerneskuespiller, Preben Neergaards Teddy Winther, indkvarteres. Farcen opstår, da hans ukendte dobbeltgænger Theodor Winther (også Preben Neergaard) ved et tilfælde bor på samme hotel.

En magisk drejning
Dirch Passer er trækplaster på filmens plakat, men vi skal helt hen til slutningen, før han dukker op – men så tager filmen til gengæld også en magisk drejning: Passer tilfører den ligegyldige politibetjentrolle så meget personlighed og charme, at han både stjæler film og billede, og Kjeld Petersen vokser for en stund med opgaven i Passers nærvær.

Overfrisk og overgearet
Birgitte Reimers lillepigecharme er både overfrisk og overgearet, ligesom Kjeld Petersen langt det meste af filmen har store problemer med at finde sig til rette mellem de kejtet serverede lagkagekomiske indfald. "Solstik" er en udpræget studiefilm, så der er ikke engang sprøde tidsbilleder, der kan peppe det stive set up op.