I Never Sang For My Father (1970)
En mand i fyrrerne kæmper en hård kamp for at løsrive sig fra sin dominerende far, der netop er blevet enkemand.
BETAGENDE STORSPIL
Instruktøren Gibert Cates var kendt og berømmet for sin stærke personinstruktion, og det bliver bekræftet i dette fortættede far-søn-drama.
Melvyn Douglas’ film
Det er fuldstændig Melvyn Douglas’ film. Den på det tidspunkt knap 70-årige Douglas leverer en præstation, der ikke kan andet end gå dybt under huden, og dette er filmens helt unikke styrke.
Alene tilbage
Douglas spiller den 80-årige, småsenile mand, hvis kone er alvorligt syg. Da hun dør, står sønnen mere eller mindre alene tilbage med den alvorligt sårede men dominerende far, der ikke kan eller vil acceptere, at sønnen flytter til Californien til sin nye kærlighed.
Nærved usentimentalt
Filmen forbliver nærved usentimental på grund af det intense fokus på skuespillet. Der er sat den nødvendige tid og omsorg af til at skabe et troværdigt billede af det komplicerede forhold mellem en far og en søn.
70’er-fortællestil
Filmens 70’er-fortællestil fornægter sig ikke, komplet med synthesizer-musik og kameraet i liflige zoom-bevægelser samt præ-dogmatisk håndholdte rysteture. Gene Hackmans rundture på plejehjem er rent faktisk hårrejsende ækle - lige en tand for musikalsk dramatiseret, men et godt sindbillede på afmagt og forfald.
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1970, USA, Psykologisk drama, 92 min.
Dansk titel: I Never Sang For My Father- Melvyn Douglas (Tom Garrison)
- Gene Hackman (Gene Garrison)
- Dorothy Stickney (Margaret Garrison)
- Estelle Parsons (Alice)
- Elizabeth Hubbard (Dr. Margaret Thayer)
- James Karen (Mr. Tucker)
- Conrad Bain (Rev. Pell)
- Sloane Shelton (Nurse)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste adopterede manuskript
- AAN - Bedste skuespiller (Douglas)
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Hackman)
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespiller (Douglas)