Transsiberian (2008)

Tag en tur på Den Transsibiriske Jernbane i en højspændt thriller! Det lyder da forjættende og lidt anderledes!

Et par spektakulære skud
Filmoplevelsen er da også forjættende og anderledes, men kun indtil en meget overskuelig grænse: Dette ses i spektakulære skud af jernbanen i dens rette element. Intet andet.
 

Knas i ægteskabet

Et amerikansk par med knas i ægteskabet har besluttet sig for at tage Den Transsibiriske Jernbane hjem fra et ophold i Beijing. Det unge par, som de kommer til at dele kupé med, er spændende på mere end ét plan: Den spanske charmør har et godt øje til den rettroende gifte kvinde - og så virker de begge så hemmelighedsfulde!
 

Et større drama

Snart udspiller der sig et større drama, der ikke skal afsløres her, men det amerikanske par får røven på komedie, da en taske fuld af narkotika pludselig er i deres besiddelse, og en mavesur russisk politiagent opstøver stoffet og vil se blod.

Kun overfladisk spænding
Der er krudt i sådan en eksotisk location, for fanden. Udnyt den i stedet for at undertrykke den og gøre den til en sekundær spiller. Vi oplever kun overfladisk dén spænding og afmagt, der ligger i at være fanget i et ubehageligt net lang-pokker-ivold.

Et sug i maven
Ind imellem - men alt for sjældent - præsenteres vi for spektakulære skud af toget i fart. Særligt en scene, hvor en hvid hest løber i ring på en mark i stilheden, og hvor toget derefter kommer drønende frem uden varsel, giver et sug i maven.
 

Ikke fat om roden

Skuespillet er virkelig ikke en af filmens styrker. Emily Mortimer er IKKE et plus i den højspændte hovedrolle, og hun griber overhovedet ikke fat om roden i filmens nerve (og har nogle jammerlige følelsesudbrud). Woody Harrelson har sine øjeblikke som dumsmart og frelst ignorant, hvorimod Ben Kingsley ikke har meget kød at gnave om i sin rolle som russisk bad guy. Relativt nedjusteret filmmusik gør oplevelsen lige nær tålelig.