Entre les murs (2008)

Guldpalmevinderen fra Cannes 2008 er et skoleeksempel på solid europæisk dramaturgi: Indsigt i virkelige forhold uden utidig effektmæssig indblanding.

Nøgent og usødet
Således fuldstændig nøgent og usødet er samtlige 128 minutters drama et sjældent ægte indblik i lærergerningens psykologi. En klasselærer med hjertet på rette sted oplever det daglige drama med sine klasseelever, der er i den værste fase af puberteten.

Fnidder-drama
Filmen skildrer en række undervisningssituationer og – ikke mindst – det ustoppelige drama af fnidder, jalousi og ego-orienteret selvdyrkelse, som de fleste af eleverne er leverandører af. Alt dette afføder, som vi alle ved og har oplevet, spændinger og hyperventilation. Dette er skolelærerens dagligdag: Hans mareridt og drøm.

Empati for lærergerningen
Laurent Cantet instruerer uden tvivl med en empati for lærergerningens skisma: Hvordan kombineres teenagehjerners diversitet og hormonelle pollenallergi med kærlig pædagogik og brugbar undervisning?
 

Flot illustreret

Meget af tiden kommer til at gå op i hat og briller, eller rettere fnidder og præmenstruel slåskamp på ord. Dette illustrerer filmen meget flot. I det hele taget er "Entre les murs" et af de bedste bud på en skole-hverdagsfilm, hvis man er til formen, der skærer ind til benet i en hudløst ærlig tilgang.

Dygtig personinstruktion
En anden stor bedrift ved filmen er den vellykkede instruktion af de mange store børn. Det er ikke muligt at udpege en, der spiller dårligt. Alle har de karakter og spiller tilsyneladende bare sig selv. Et bevis på stor og stærk personinstruktion. Den voksne samvær i form af lærermøder og uformel snak er til gengæld et af filmens få svage kort. Intensiteten ligger i klasseværelset.