Too Young to Die? (1990)

    En 14-årig pige oplever de værst tænkelige svigt og ender som morder.


    ULTIMATIVT SVIGT

    Før Brad Pitt for alvor slog igennem, gjorde han sig positivt bemærket i denne barske tv-filmatisering af virkelige amerikanske hændelser.
     

    En hårdt prøvet 14-årig

    Det er historien om Juliette Lewis' 14-årige Amanda, der må siges at have trukket et kort strå i livet. Der er på det nærmeste ikke et eneste menneske, der vil hende det godt. Hendes mor har fx kun hån tilovers, da Amanda grædende fortæller hende, at stedfaren gentagne gange har voldtaget hende.
     

    Et nemt offer

    Aleneladt og forvirret er hun et nemt offer for Brad Pitts udspekulerede narkoman Billy Canton. Ved at sige, at han elsker hende, vinder han hurtigt hendes tillid – og ved at fylde hende med piller, former han en villig og tiltagende desperat teenager. Efterhånden går det helt galt for Amanda. En mand, hun virkelig elskede, svigter hende, og hopper kæden af.

    USA som værst
    "Too Young to Die?" er en præsentation af det amerikanske samfund, når det er værst, og det nærved ultimative svigt af den unge kvinde formidles med en effekt, der nærmest helt ind i knoglerne.

     

    Forfalder ikke til det sentimentale

    Det er filmens force, at den sjældent forfalder til sentimentalitet. I en simpel og klassisk, tv-skematisk udvikling får vi historien serveret uden ret meget omsvøb.
     

    I fuld blomst

    Det åbner gode muligheder for skuespillerne til at folde sig ud i fuld blomst, og der er således også meget stærke præstationer fra både Lewis og Pitt.

     

    Omtalt mordgåde

    En fint doseret og afskyvækkende tv-film, der fortjener at blive set på grund af sine dygtige unge spillere – og som giver et godt indblik i en af USAs mest omtalte mordgåder.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1990, USA, Psykologisk drama, Krimi, Teenagere, Drama, Biografi, Biler på film, 92 min.

    Dansk titel: Too Young to Die?
    Instr: Robert Markowitz Prod: Susan Weber-Gold Manus: David Hill, George Rubino Foto: Eric van Haren Norman Klip: Harvey Rosenstock, Eric Sears Mus: Charles Bernstein