Bröderna Lejonhjärta (1977)
9-årige Karl er døende af tuberkulose, men hans bror lover, at de ses på den anden side – i fantasilandet Nangijala.
GODT MOD ONDT
Baseret på en af Astrid Lindgrens mest elskede børnebogsklassikere kaster denne filmatisering sig ud i et heftigt fantasiunivers, der kræver både æstetisk sans og tungen lige i munden.
En slags himmerige
Paralleluniverset Nangijala er en slags himmerige: I Olle Hellboms iscenesættelse en frugttræsblomstrende og solbeskinnet idyl – som kontrast til åbningsscenernes kornede og farvefiltrerede sygdomsbillede fra det virkelige liv.
Fjerner ikke charmen
For den voksne tilskuer kan det blive et noget komisk skue, idet Nangijala-kulissen er primitiv og i nogle tilfælde ubehjælpsom. Men det fjerner langt fra charmen og ægtheden fra filmatiseringen.
Hjertet på rette sted
Hjertet er på rette sted. Åbningsscenerne i den helt særlige eventyrlige æstetik er rent faktisk stor filmkunst og ekstremt forførende, eventyrlige og rørende.
Betagende første ti minutter
Der er i disse betagende første ti minutter en særlig magi, der suger tilskueren til sig, og der kunne have været håbet på langt mere af denne fascinerende billedverden.
Et helt andet univers
Men filmen skal jo (også) koncentrere sig om et helt andet univers: Da begge Løvehjerte-brødrene er døde og sendt til himmeriget Nangijala, er det hér, begivenhederne udspiller sig.
Knaldfarvebilleder
Resten af filmen er således æbletræsblomstrenede knaldfarvebilleder med idyllen i vatter: På nær selvfølgelig, at der selv i Nangijala også findes onde kræfter, der skal bekæmpes. Hvad de tapre Løvehjerte-brødre da også kaster sig ud i.
Rørende tema
Der er et iboende meget rørende tema i det døde barns rejse til den anden side, hvad der især fornemmes i den stærke indledning. Siden drukner denne historie i et noget mere flamboyant ondt-mod-godt-plot med kappeklædte riddere og en ildspyende kæmpedrage: Alt sammen heftige sager, der er svære at føre fra bog til film.
Følelsesmæssige højdepunkter
Blandt de følelsesmæssige højdepunkter skal nævnes Karls møde med "farfar" i Nangijala – Allan Edwall i subtil hjertelighed. Med særpræget og mindeværdig elektronisk filmmusik (særligt hovedtemaet) af Lasse Dahlberg og Björn Isfält.
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1977, Sverige, Drama, Børn på film, Familie, Eventyr, Dyr på film, Bjerge på film, Coming of Age, Fantasi, 106 min.
Dansk titel: Brødrene Løvehjerte- Staffan Götestam (Jonatan)
- Lars Söderdahl (Skorpan / Karl)
- Allan Edwall (Mattias)
- Gunn Wållgren (Sofia)
- Folke Hjort (Jossi)
- Per Oscarsson (Orvar)
- Aksel Erhardsen (Tengilsoldat)
- Bodil Lindorff (Mor)
- Lone Rode (Antonia)
- Erno Müller (Vagt)
- Georg Årlin (Tengil)
- Bertil Norström (Pjuke)
- Bengt Brunskog (Vagt)
- Eddie Axberg (Skrigende mand)
- Göthe Grefbo (Tengils vakt)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - OCIC Award
- BERLIN-N - Golden Bear Nomination
- GULDB - Bedste instruktør