Quel maledetto treno blindato (1978)

Dette aparte komiske filmbillede på 2. verdenskrig er den direkte inspirationskilde til Quentin Tarantinos film Inglourious Basterds (2009) og har som følge heraf opnået ekstraordinær popularitet.

Egne spidsfindigheder
Den italiensk producerede spaghetti-krigsfilm har sine egne spidsfindigheder, der gør den underholdende langt ud over det åbenlyse B-filmspræg.

Tæppebombende ujævnhed
Blandt andet er persongalleriet farverigt ud over den normale standardpalet, og med dét glimt i øjet og den ekstreme skævhed, er det nemt at se gennem fingre med både den miserable synkronisering og handlingens noget tæppebombende ujævnhed.
 

Chance for at flygte

En gruppe amerikanske soldater får under en transport chancen for at undslippe deres fangenskab og planægger nu at nå grænsen til Schweiz. Men der går ikke længe, før de bliver konfronteret med nazisterne, og de bliver nødt til at iklæde sig fjendens uniformer i forsøget på at klare skærene.
 

En broget flok

Den brogede flok kommer snart helt tæt på nazistiske topfolk, der er ved at krydse landet i et langt tog - komplet med destruktivt isenkram om bord. Amerikanerne kan nu opnå heltestatus, hvis de både formår at ødelægge de grumme våben og gøre en ende på de væmmelige nazister..

Yderst energisk
Filmens udtryk er fuld af energi. Dette mærker man allerede under opening credits, der med sine bevægelige rød-blå pangfarver sætter stemningen. Sidenhen dominerer de nævnte farverige personer billedet, men også begivenhederne omkring dem er langt fra gennemsnitlige.

En ambitiøs affære
Særligt bliver det oprigtigt spændende, da amerikanerne kommer om bord på toget. Her mærker man også, at filmen rent faktisk har et budget. På trods af det udprægede B-films-præg er både handling og kulisse nemlig en ambitiøs affære. Man forstår godt Tarantinos fascination.