Hvid nat (2007)

Instruktør Jannik Johansen fortsætter i sit lidt ærgerlige spor, hvor den saftige historie kommer langt forud for ægthed og troværdighed.
 

Hektisk

"Hvid nat" er endda en opjustering i dette spor i forhold til hans tidligere film, og det kan således kun blive en hektisk filmoplevelse. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at i forhold til den meget problematiske Mørke (2005), er "Hvid nat" absolut en tålelig oplevelse.

Drama på drengen
Der er drama på drengen fra ende til anden. Den stenrige boligspekulant Ulrich Nymann (Lars Brygmann) lever et rigtigt jetset-liv med stor Jeep, fashionabel og strømlinet lejlighed og et sexliv, der fungerer fint under påvirkning af stoffer – samt en række venner og bekendte, der tager ham og hans kone for pengenes skyld.
 

Har ikke hjertet med sig

Alt sammen alle tiders overfladiske tilværelse. Ulrich har nok længe fornemmet, at han ikke har hjertet med sig: Men en dag går det galt.

Provokeret af en "taber"

På et værtshus lader han sig provokere af en "taber". Han slår ham i gulvet, og han dør på stedet. Ulrich bliver frikendt takket være gode advokatforbindelser, men det mystiske sker efterfølgende, at han begynder at få dårlig samvittighed.
 

Med håret i postkassen

Især da han erfarer, at afdøde var far til to, og at hans unge enke nu står med håret i postkassen uden en femøre på kistebunden.

Én lang deroute

Det bliver startskuddet på én lang deroute for Ulrich. Han beslutter sig for at hjælpe enken, men det udvikler sig til en besættelse. Snart har han kun sig selv tilbage – men til gengæld har han lært at sætte pris på livets sande værdier.

Grunwald fascinerer
Skuespillet i hovedrollerne er af svingende kvalitet. Til gengæld opstår der på det nærmeste andægtighed i de få øjeblikke, hvor Morten Grunwald er i billedet i rollen som Ulrichs følelseskolde far. En meget følt præstation, hvor der endelig bliver lejlighed til at holde vejret – af fascination!

Trendy look
Filmens look er trendy i tråd med plottet: Locations er smart udvalgt blandt Københavns nyrige bolig- og erhvervskvarterer, fotograferingen kæler for det eksplicit rige og strømlinede.

Novra-fascination
Når der trods alt fastholdes en vis interesse filmen igennem skyldes det en novra-fascination af den ubetaleligt usandsynlige strøm af begivenheder. Sker dét nu også? Og dét! Wauw, det er da for vildt – han er da godt nok også bare ekstremt uheldig.

Ekstrem-dramatisering
Nogle tilskuere bliver opslugt af denne fortællestil, andre bliver opslugt af, at den bliver anvendt. For der er virkelig tale om ekstrem-dramatisering med udråbstegn.

Følelsen af afmagt
En bagvedliggende psykologisk nerve, der i enkelte scener effektivt kryber under huden er dog filmens stærkeste kort: Følelsen af afmagt (for hovedpersonen) midt i den slibrige trædemølle af rigdom og overfladiske venner på besøg til dyr vin: Hér finder vi både filmens mest begavede indhold og Lars Brygmanns klart bedste spil.

Masser af filmmusik
"Naturligvis" er filmen også underkastet et overflødighedshorn af filmmusik: Nikolaj Nørlund og Jens Unmack serverer rigelige mængder af forudsigende og underbyggende toner til det i forvejen helt igennem formfokuserede filmunivers.