Den sidste viking (1997)

Instruktør Jesper W. Nielsens spillefilmsdebut er et velment, men desværre temmelig mislykket forsøg på at vække en svunden vikingetid til live i en pædagogisk servering for børn og barnlige sjæle.

Emmer af fortællelyst
"Den sidste viking" emmer ellers af fortællelyst og er, hvad der roligt kan kaldes action packed: I heftigt koreograferede (men desværre ligeså fatalt overfortalte) scener drukner filmen reelt fra første scene i sin egen iver.

Tyranni og ufred
Høvdingesønnen Harald svigtes af alle voksne og efterlades i sin landsby mellem kvinder og børn. Faren rejser af sted mellem rebeller, og Harald må nu selv definere sit vikingeliv i en verden fuld af tyranni og ufred.

Ude af balance
Det står hurtigt klart, at filmen er meget langt fra at være i balance. Det kommer bl.a. til udtryk i lydbilledet, hvor en overdimensioneret dramatisering i både lyddesign og musik står rigtig dårligt til den tungt teatralske diktion og ligeså mættede, overtydelige synkronisering.

Ingen udviklingsmuligheder
Skuespillet er heller ikke i "sync": Holger Thaarup, der fik sin debut i Thomas Vinterbergs novellefilm, Drengen der gik baglæns (1994), fægter forgæves med lemmerne i en vag hovedrollefigur uden udviklingsmuligheder.

Overspil bliver "troværdigt"
Og nordisk islæt finder vi bl.a. gennem Marika Lagercrantz, Bjørn Floberg og Per Oscarsson – uden den tilsigtede autenticitet. Paradoksalt nok er Per Oscarsson med sit dybest set fatale overspil en af filmens mest troværdige figurer.

Ikke meget at skulle have sagt
Kim Bodnias troværdige skurke-kropssprog manes desværre helt til jorden af hans tilsvarende utroværdige diktion, og en meget ung (og slank) Bjarne Henriksen har ikke meget at skulle have sagt.

Kender ikke sin målgruppe
I helheden former "Den sidste viking" sig således som en meget uligevægtig filmoplevelse, der heller ikke evner at kende sin målgruppe. For på den ene side vil den gerne henvende sig til børn og unge, på den anden side er den alt for barsk og actionpræget til at kunne præsenteres til ret sarte sjæle – uden efterfølgende terapikonsultation.