Livvagterne [1] (2008)

Sammenhængende sæsoner:
Livvagterne [1] (2008)
Livvagterne [2] (2010)

Danmarks Radio har med store seeropbakning produceret en række sitrende krimiserier, der stemningsmæssigt læner sig helt og aldeles op ad effekternes brus. Dette er også tilfældet med "Livvagterne" - et højspændt og "altid online"-agtigt indblik i PET-agenters arbejdsdag, krydret med lidt personligt snask.

Pøse og spartle
Således en slagmark for alle de filmfolk, der lever af at pøse på og spartle ud: serien er et overflødighedshorn af lyd og musik, kæk kameraføring og svulstig klipning.
 

Højspændt

Men utroligt nok vokser dette tapet relativt fint sammen med de højspændt effektive og kvikt skrevne episoder. Jovist, Jacob Groths musik er tåbeligt svirrende, melodiløs heksekeddels-støj, og det rumlige lyddesign kan kamme over i det ynkeligt opskruede.

Ind imellem befriet
Generelt finder disse angreb af lydlige brus dog sted i etaper. Det betyder, at gode og sammenhængende scener ind imellem kan være befriet! Historierne bærer serien på hænder og fødder et godt stykke over denne faretruende lavastrøm af altudfyldende spartelmasse.

Troværdigt sitrende
Centralt i manuskripterne er en troværdigt sitrende arbejdsgang på en arbejdsplads, hvor alt skal holdes hemmeligt, og alt må times og tilrettelægges ned til mindste detalje.
 

Kaligrafisk persongalleri

Persongalleriet er i det store og hele kaligrafisk tegnet inden for de stereotyper, som genren nu engang fastsætter. De enkelte personers udvikling gennem serien er minimal. Det personlige snask er begrænset til en brøkdel af historiernes kerne.

Råt for usødet
Det drejer sig råt for usødet om benhårdt politiarbejde, og det er på en måde befriende i en serietype som denne. For de enkelte skæbner er alligevel udstyret med et lille rids af personlighed, der trods alt gør dem interessante.

Man får et lille sus af det danske i en international tidsalder. Her er der fyret godt op under totalbilleder af København på alle tider af døgnet, locations er udvalgt efter deres grad af skinnende facader eller råt og slidt beton.

Gode dobbelt-episoder
"Livvagterne" vinder også ved, at mange af episoderne hænger sammen to og to. Grundigheden og detaljeringsgraden i disse historier former virkeligt spændende udviklinger. I de enkelte historier er der også plads til, at både danske og udenlandske skuespillere kan træde ind i karakterroller, hvor oftest den store skurk bliver interessant.