Smáfuglar (2008)

    Et par islandske teenagere er spirende småforelskede. En "mirakelpille" til en lille fest ændrer på kort tid alt.


    KRYSTALLISK SKRØBELIGHED

    Dette islandske kortfilmsmesterværk af Rúnar Rúnarsson indrammer på et kvarter alt væsentligt, der er at sige om omsorg mellem to unge mennesker.

    Subtile nuancer
    I en krystallisk skrøbelighed, der er subtil, at man nærmest kan dufte de enkelte nuancer, skildres et hektisk helvede for to islandske teenagere.
     

    Gode øjne til hinanden

    De har begge et godt øje til hinanden, men ingen tør rigtigt tage det første skridt. De havner sammen med en kammerat til en fest hos et perifert bekendtskab og er naive nok til at tage imod en "mirakelpille" hver.

     

    Badet i koldsved

    Han vågner op badet i koldsved og ser, hvad hun bliver udsat for ved siden af. Han tager nu beslutningen, at han vil være den første, hun ser, når hun vågner igen.

    Indlevelse i den dybe alvor
    Rúnarsson har hentet to noget nær ufatteligt talentfulde teenagere, der fuldt og helt – med krop og sjæl – lever sig ind i den smertefulde kortfilms dybe alvor.

    Vidunderligt smukt
    Intensiteten er så synæstetisk, at man glemmer at trække vejret, særligt i filmens slutscene, der er vidunderligt smuk – og gennem ansigtstræk og store, intense øjne siger langt mere end ord.

    Stilheden er stormen
    Fraværet af filmmusik er et markant og rigtigt valg. Stilheden er stormen i nærværet og tiltrækningskraften. Detaljerne får lov at leve i en bomstille, smertefuld ægthed, der former en klump i halsen.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2008, Island, Psykologisk drama, Coming of Age, Teenagere, Bjerge på film, Drama, 15 min.

    Dansk titel: Småfugle
    Instr: Rúnar Rúnarsson Prod: Hlín Jóhannesdóttir, Skuli Fr. Malmquist, Thor Sigurjonsson Manus: Rúnar Rúnarsson Foto: Sophia Olsson Klip: Jacob Schulsinger Mus: Kjartan Sveinsson
    Priser
    • CAN-N - Bedste kortfilm