Fortress (1992)

    I en ikke så fjern fremtid bliver et par arresteret, fordi de har brudt styrets etbarn-politik, og de bliver anbragt i et topsikret, underjordisk fængsel.


    SPEKTAKULÆRT PLOT

    Sammenhængende film:

    Fortress (1992)

    Fortress 2 (2000)

     

    Dette futuristiske actionbrag var ingen kritikersucces men et stort hit blandt publikum, og man skal være ærlig og sige, at fascinationen af plottet er helt på sin plads.

    Klaustrofobisk puls
    Historien har afgjort fingeren på den klaustrofobiske puls. Angsten banker med voldsom styrke, blot du så at sige lægger fingeren på en scene.

    Det er filmens helt store styrke, at den fikserer sit publikum i en verden af frygt, mørke og håbløshed. Plottet holder vand i sin futuristiske absurditet, og egentlig er det karakteristisk middelmådige skuespil en skæv fordel midt i vanviddet.

    Kampen mod det onde
    For det er fokus på kampen mod det onde; det helt primale overlevelsesbehov, der er filmens drive. Kan skuespillerne formidle dette, er vi nået et langt stykke. Et amerikansk par bliver taget i en grum ulovlighed, i det de venter barn nummer to, og det må man ikke grundet den voldsomme overbefolkning. De havner nu begge på et maksimalt sikret og computerstyret fængsel i talrige underjordiske etager. Kampen for igen at finde ud i friheden bliver lang og smertefuld.

    Stærk skildring
    Skildringen af det klaustrofobiske og smertefuldt frihedsberøvende er stærk og overbevisende og virker ud over det langt fra perfekte produktionsdesign. Men der ligger også store kvaliteter i netop produktionsdesignet, der i sin kombination af højteknologi og råkold beton forekommer troværdigt.

    Tykt lag smør
    Der smøres tykt på gennem hele filmoplevelsen, og det fungerer på de præmisser, som filmen slår sig op på. Sej og bestialsk overlevelseskamp kræver lidt sovs, og man lever fint med det overdrevne filmen igennem. Kurtwood Smiths sadistiske robot/menneske-fængselsinspektør er filmens stærkeste portræt.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1992, Australien, USA, Action, Krimi, Science Fiction, Fængselsfilm, 95 min.

    Dansk titel: Fangeborgen
    Instr: Stuart Gordon Prod: John Davis, John Flock Manus: Troy Neighbors, Steven Feinberg, David Venable, Terry Curtis Fox Foto: David Eggby Klip: Timothy Wellburn Mus: Frédéric Talgorn