Prison Break [1] (2005)

Sammenhængende i denne serie:
Prison Break [1] (2005)
Prison Break [2] (2007)
Prison Break [3] (2007)
Prison Break [4] (2008)

Når du er med bag tremmerne i en intens amerikansk tv-serie som "Prison break", smelter du sammen med begivenhederne og har svært ved at give slip. Populært sagt er der således tale om en fængslende tv-oplevelse, og den største bedrift ligger i fastholdelsen af intensiteten gennem 22 episoder her i første sæson.

Sensationssøgende

Man behøver ikke at føle sig flov i hengivenheden for seriens stil og dramatik. Det er ikke svært at få øje på det sensationssøgende og populært-ekstreme gennem alle facetter fra skuespil til lyddesign.

Bastant spændende
Når serien alligevel er så bastant spændende og regulært opslugende skyldes det en hårdtslående effektiv kombination af professionalisme og primal-instinktiv fremdrift.

Genkendelsens glæde
Genkendelsens glæde er en anden vigtig faktor gennem sæsonen: man bliver en del af "familien" bag tremmerne, og de ultimative spændingskurver går for alvor under huden i den serielle ramme, hvor grundighed og gentagelser giver den absolutte form for identifikation.

En blodbank af nerve
Det ur-driftslige kamp-flugt-motiv, der er gemt i os alle tilbage fra de øde sletter, er seriens bagvedliggende puls. Når denne blodbank af nerve pumpes direkte i omløb, formes et elektrochok af effektivitet, der ikke kan andet end fascinere.

Blandt arketyper
Altså er det tilladt at lade sig henføre til en verden af svig, smerte og selvopretholdelsesdrift blandt arketyper af fængslede båtnakkeforbrydere, uden at man af den grund er blind eller døv for de narrative overdrivelser.
 

Målrettet bag tremmer

I første sæson af "Prison Break" går den unge Michael Scofield målrettet efter at blive sat bag tremmer i det samme fængsel som sin storebror. Storebroderen er nemlig uskyldigt dømt for mordet for vicepræsidentens bror, og han venter nu på den elektriske stol.
 

Nøje udtænkt plan

Det lykkes Michael Scofield at "dumme" sig tilstrækkeligt til at havne i fængslet, og hans nøje udtænkte plan om fælles flugt ham, broderen og en lille gruppe medindsatte imellem, kan nu søsættes.
 

Op- og nedture bag tremmer

De 22 episoder går nu tæt på op- og nedturene i planlægningen af flugten. De enkelte personer i gruppen af indviede tegnes med grov pen, indtil de hver især bliver gode bekendte af seerne.
 

Intense sammenstød

På den anden side af tremmerne er der ligeledes gang i et hav af magtkampe, intriger og korruption, og sammenstødene med fangerne er mange og intense. Serien er bestemt ikke gudsbenådet velspillet over hele linjen. Der er enkelte, der kun går an i sammensmeltningsprocessen.
 

Sammenbidt raseri

Bedst er Robert Knepper som den klamme T-Bag; vagten Bellick spilles overbevisende med sammenbidt raseri af Wade Williams; Stacy Keach er lige dele jovial og gnaven som fængselsinspektør Pope, og Peter Stormares elegant uhyggelige John Abruzzi er ætsende effektiv. Ramin Djawadis pumpende musik er i sig selv velkomponeret og bliver såmænd en vigtig del af seriens identitet.