Der Himmel über Berlin (1987)

    To engle vandrer rundt i Berlin og læser folks tanker, og erfarer, at de ikke selv kan føle og smage verden.


    POESI PÅ VINGER

    Instruktør Wim Wenders prøver sine egne og publikums grænser af i dette overraskende og uortodokse filmværk. For der er tale om et værk, et kunstværk i billedpoesi og drømmenes sfærer - i en uafrysteligt intens men også krævende filmoplevelse.
     

    Evigt grublende og bekymret

    To engle oplever Berlin og et bredt udvalg af byens evigt grublende og bekymrede befolkning. Som tankelæsende vingeløse vandrer de omkring og forsøger at få et indblik i menneskeheden. Hvor de kan gøre en forskel, griber de kærligt ind, men de opdager også, at de ikke ligesom de levende kan mærke og smage verden og dens smil og smerte.

    Lyrisk raffineret
    Som den sande auteur, Wim Wenders er, er hans film ét langt stemningsbillede, hvor et egentligt plot er erstattet af det lyrisk raffinerede, og associationernes muligheder udgør forskellige niveauer i handlingen.

    Sart sindbillede
    Den spektakulære leg med tid og rum, byens puls og menneskehedens kollektive bekymringstilstand giver filmen en stedvis knugende intens udstråling, som et sart sindbillede på tilværelsen.
     

    Effektiv mental kobling

    Først og fremmest er det bevidst perceptionshæmmende fravalg af farver en effektiv mental kobling mellem livet, døden og det åndelige. De nøje udvalgte farvesekvenser er i dette lys en art blodgennemstrømning i en ellers askegrå tolkning af det dødelige.

    Svævende tanker
    Det lyriske udtryk er filmen igennem mest forankret i de svævende tanker, som englene hører. Det visuelle udtryk er gennem Henri Alekans smukke fotografering reelt og jordbundet, som en art fundament i de tusinde sjæles svævende verden.

    Ekstremt musikudtryk
    Wim Wenders er ikke bleg for at anvende et relativt ekstremt lyd- og musikudtryk filmen igennem: det er ingen lydløs film, og musikken er langt fra anonym. Det skaber selv stemninger men ødelægger andre.
     

    Sjæl & varme

    Bruno Ganz' ansigt er et vigtigt udsnit af filmens identitet; allerbedst er han, mens han er engel i det sort/hvide udtryk. Peter Falk tilfører filmen sjæl og varme i sit elegant hjertelige portræt af filmstjernen på besøg i Berlin.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1987, Tyskland, Frankrig, Fantasi, Drama, Romantik, 128 min.

    Dansk titel: Himlen over Berlin
    Instr: Wim Wenders Prod: Anatole Dauman, Wim Wenders Manus: Richard Reitinger Foto: Henri Alekan Klip: Peter Przygodda Mus: Jürgen Knieper
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CAN - Bedste instruktør
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering