The Good Heart (2009)

Dette er den islandske instruktør Dagur Karis første internationale film. En sær og smal film, men alligevel med et bredt appellerende tema.
 

Finurlige personer

Det er en historie bygget på finurlige personer og underfundige ordvekslinger i en bars særlige lille verden. Men selve baren spiller ikke nogen hovedrolle. Det, som Kari brænder igennem med, er et ganske finurligt beskrevet forhold mellem to meget forskellige typer.

Ekstremt bitter
Den hjertesyge og ekstremt bitre ældre barejer Jacques (Brian Cox) er indlagt med sit femte hjerteanfald, da han kommer til at dele stue med den unge knægt Lucas (Paul Dano), der har forsøgt selvmord.
 

Barens små rutiner

Barejeren får en idé: For at sikre barens videre eksistens, når nu engang et kommende hjerteanfald alligevel gør det af med ham, vil han lære knægten op i barens små rutiner.
 

Bitter, racistisk gammel mand

Derfor opsøger han efterfølgende Lucas, der lever som hjemløs, giver ham et hjem og et job og fortsætter i øvrigt med at være en bitter og racistisk gammel mand, der ikke tåler hverken forandring eller nye mennesker.

Et særligt venskab

På forunderlig vis bliver de to efterhånden venner, men de voldsomme hjertetilfælde truer med at tage livet af barejeren. Med mindre altså han får et nyt hjerte i tide...

Et moderne eventyr
I mange henseender kan "The Good Heart" kaldes et moderne eventyr. Den har ingredienserne: Den gode og den onde, en fe (en kvinde), søde dyr, og et eget lille lukket univers.

Intim historie

Derfor bliver historien også intim, personerne interessante, og barmiljøet en så markant kulisse, at filmen vil huskes for netop for disse konturer længe. Karis fortællestil er behageligt afdæmpet: Ingen vilde tendenser på hverken lyd- eller billedesiden. Musik er barberet ned til det minimale.

Fantastisk Brian Cox
Særligt Brian Cox i rollen som barejeren er en helt fantastisk oplevelse – i en præstation, der virkelig er lagt meget energi i, og han gør den sammenbidte Jacques til en virkelig interessant skikkelse.