Michael Clayton (2007)
En dygtig advokat, der mod sin vilje er bundet til et firma, havner i en hæsblæsende sag, der er tæt på at koste ham livet.
TRAMPOLIN-THRILLER
Denne strømlinede amerikanske thriller består af en lang række spændingsophobninger, der springer op og falder ned – uden den eftertragtede spændingsudløsning.
Spildte gode takter
Efterhånden, som vi når tilstrækkeligt langt ind i handlingen, kan det kun ærgre, at filmen forbliver en nedbidt negl uden rod. Tilbage sidder man i hvert fald og tænker på historiens gode kræfter, som føles relativt spildt.
Kørt træt i det hele
Advokaten Michael Clayton (George Clooney) har igennem mange år været dén, man kaldte på, hvis en særligt beskidt sag skulle udredes. Nu er han ved at køre træt i det hele, men han hænger på en spillegæld og er bundet til firmaet.
Endnu en beskidt sag
I udredningen af endnu en beskidt sag kommer Clayton i besiddelse af en viden, som firmaet ikke kan have ham rendende rundt med. Han "ved for meget" – og kun et lykketræf gør, at Clayton ikke bliver myrdet.
Ingen frihed
En lille perlerække af dygtige skuespillere besætter inderkredsen i det stramt konspiratoriske plot, men ingen af dem får mulighederne eller friheden til at brænde igennem.
Elegant teknisk udstråling
Filmens fejlfri og elegant strømlinede tekniske udstråling er skønhed uden kant, for når historien bag ikke ridser de nødvendige teksturer i overfladen, forbliver oplevelsen glimmer i en enkelt lysstråle. Slutscenen med Michael Clayton i en taxi er i sin dyrkelse af tavshedens intimitet blandt filmens bedste.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2007, USA, Thriller, Krimi, Drama, Mystik, Biler på film, 119 min.
Dansk titel: Michael Clayton- George Clooney (Michael Clayton)
- Tom Wilkinson (Arthur Edens)
- Sydney Pollack (Marty Bach)
- Tilda Swinton (Karen Crowder)
- Michael O'Keefe (Barry Grissom)
- Ken Howard (Don Jeffries)
- Merritt Wever (Anna)
- Denis O'Hare (Mr. Greer)
- Kevin Cannon (Auction Worker)
- David Zayas (Det. Dalberto)
- Maggie Siff (Attorney)
- Katherine Waterston (Third Year)
- Amy Hargreaves (Interviewer)
- Tom McCarthy (Walter (stemme))
- Bill Raymond (Gabe Zabel)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste birolleskuespillerinde (Swinton)
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste birolleskuespilelr (Wilkinson)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste manuskript
- AAN - Bedste musik
- GG-N - Bedste drama
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Wilkinson)
- GG-N - Bedste skuespiller (Clooney)
- GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Swinton)