Den kæmpestore bjørn (2011)

Hvis man tror, at animationsfilm er at sidestille med Disneys skabeloner for udtryk og nuttethed, bør man se Esben Toft Jacobsens perle, "Den kæmpestore bjørn".

Eventyrlig streg
I en helt igennem eventyrlig streg og pakket i perfekt afmålte stemninger, er dette dramatiske børneeventyr essensen af animation.

Oprigtigt rørende
Forførende både i den tegnede stil og i den universelle eventyrhistorie, lader såvel børn som voksne sig opsluge: begivenhederne bjørn og børn imellem udgør oprigtigt rørende møder. Et søskendepar rejser med toget gennem bjergrige landskaber for at besøge farfar, der bor langt ude i en hemmelighedsfuld skov.
 

Ingen ved, hvad der gemmer sig

Selvom beskeden er klar, at man ikke må gå udenfor havens port, havner børnene alligevel i skoven, hvor ingen rigtig ved, hvad der gemmer sig. Børnene stifter dog snart bekendtskab med skovens sagnomspundne kæmperbjørn, der er alt andet end farlig. Men da en grum jæger truer bjørnen på livet, træder børnene i karakter.

Kant og karat
Der ligger meget store kvaliteter i alle filmens små animerede detaljer, der hele tiden får kant og karat i kraft af den stærke historie. Således er dybden til at få øje på, både i selve historiens budskaber, og i de stærke perspektiver, som filmen former i både landskabsmaleriet og de små dyredetaljer.

Sjæl og udstråling
Sjældent har animerede dyr haft så meget sjæl og udstråling. De sorte pipfugle er decideret nuttede i deres små geniale bevægelser - og i mødet med pigens bamse.

Eventyrligt skue
Den kæmpestore bjørn er et fascinerende skue i det eventyrlige gigant-størrelsesforhold, der i sig selv højner graden af eventyrlighed i historien.

Ingen overdrivelser
Skovens og dyrenes lyde er skabt uden overdrivelser. De er tvært imod små sprøde medspillere i skabelsen af eventyruniverset, hvor også Nicklas Schmidts velplacerede filmmusik er lige i øjet.