Pirates of the Caribbean: At World's End (2007)

Film i denne serie:
Pirates of the Caribbean [1] (2003)
Pirates of the Caribbean [2] (2006)
Pirates of the Caribbean [3] (2007)

Pirates of the Caribbean [4] (2011)

Tilbage i selskab med alle tiders tand- og skrupelløse pirater føler man sig noget snydt af de næsten tre timers episke underholdning.

Melodramatisk
Set i forhold til de to første film i serien er 3'eren nemlig mærkeligt gumpetung og melodramatisk. Den forsøger tydeligvis at gå dybere ind i det søstærke univers i en filosofisk tilgang, der slet ikke er passende.
 

Det endelige slag

Piratkaptajnen Jack Sparrow blev i film nr. 2 opslugt og udstødt af den onde Dave Jones' håndtamme sømonster, og han savnes nu som den sidste blandt ni fyrster i piraternes broderskab, før det endelige slag for piraternes frihed kan udkæmpes. Men da først han er genforenet med sin brogede skare af kampklare pirater og piratinder, kan blodet flyde på bølgen blå - i heftige og særdeles langtrukne kampscener.

Det dyre koncept
Én ting er, at kampscenerne er lange og udførlige. Det er ligesom en del af filmseriens dyre "koncept", og som sådan underholdende.

Udenomsfnidder
Noget andet - og nyt - er, at også alt det kedelige udenomsfnidder (kærlighed, kildevand og alt det løse) er ligeså udførligt, og, som tidligere nævnt, nærved filosofisk udpindet.

Svært fordøjelig
Det former en endog meget langtrukken film, der går langt ud over sine beføjelser som eventyrfilm og ender i en svært fordøjelig kategori af tretimerlange søvndyssere med fuld udrustning.

Små erotiske gnidninger
Og ærligt talt er det ikke små erotiske gnidninger mellem pirater og piratinder, der virkelig tænder i film som denne - så hér kunne man sagtens have sparet en halv time væk.

Vulgært støjende
Fuldt blus gennem store dele af filmen, somme tider føler man sig nærved fladmast af det ekstreme bombardement af episke billeder og vulgært støjende filmmusik.