Klovn: The Movie (2010)
To gamle venner har længe planlagt en "tour de fisse" i Kano ad Gudenåen, men turen kompliceres af, at de er nødt til at tage en 10-årig nevø med.
TOUR DE FISSE
Klovn på film og tv:
Klovn [1] (2005)
Klovn [2] (2005)
Klovn [3] (2006)
Klovn [4] (2006)
Klovn [5] (2008)
Klovn [6] (2009)
Klovn: The Movie (2010)
Klovn Forever (2015)
Ovenpå den fortjente og langvarige succes med seks sæsoner af tv-serien "Klovn" sættes her en sprød krølle på en epoke i dansk underholdningshistorie. Formen er for første gang en spillefilm, og indholdet er mindst ligeså plat og grænseoverskridende som i tv-serien.
Lige til højrebenet
Så burde det hele jo ligge lige til højrebenet, og det gør det for så vidt også. Men alligevel er der en række faktorer ved konceptet "The movie", der ikke helt holder.
Op i det røde felt
Frank og Casper har længe glædet sig til deres alene-kanotur ad Gudenåen. Casper er helt oppe i det røde felt af forhåndsbegejstring for det, han kalder "tour de fisse", så frustrationen er selvsagt stor, da det bliver klart, at de er nødt til at tage Franks nevø Bo med på turen.
Målrettede gutter
Af sted kommer de dog, og Casper går meget målrettet efter at få noget på den dumme, mens Frank mere kæmper for at skaffe nogle gode point på "far-potentiale"-kontoen, så han kan overbevise Mia derhjemme om, at hun ikke skal få foretaget en abort, men derimod få deres fælles baby.
Stort opslået projekt
Begivenhederne udvikler sig forventeligt i retning af det grænseoverskridende, men den raffinerede humor fra tv-serien drukner noget i det stort opslåede spillefilmsprojekt.
Plat grundindhold
De små serielle og afsluttede handlingsforløb fra tv-serien er i spillefilmen boostet til en meget omfangsrig spændingsophobnings-spændingsudladnings-kurve, og det er lige en tand mere, end det platte grundindhold kan bære.
Laviner af morskab
Opbygningerne til de humoristisk-pinlige klimaks undervejs er således bundet op på en langt mere krævende historie, forstået sådan, at alle de løse ender i manuskriptet ligesom følger med pakken, hver gang en joke skal medføre en lavine af morskab.
Grov pinlighed
Lavinerne opstår - filmen rummer en håndfuld ubetaleligt morsomme scener, der hver især indeholder de elementer af grov pinlighed, der er Christensens og Hvams varemærke.
Enestående dansk komedie
På trods af sine problemer med at finde fokus i det brede format må "Klovn: The movie" dog regnes for en enestående komedie, der på så uendeligt mange niveauer overgår næsten alle andre samtidige danske forsøg udi det filmkomiske. Bemærk blandt birollerne campingbestyreren Bamsefar, spillet med stor udstråling af Ole Sørensen.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2010, Danmark, Komedie, Farce, Børn på film, 94 min.
Dansk titel: Klovn: The Movie- Casper Christensen (Casper)
- Frank Hvam (Frank)
- Marcuz Jess Petersen (Bo)
- Mia Lyhne (Mia)
- Iben Hjejle (Iben)
- Lars Hjortshøj (Hjortshøj)
- Tina Bilsbo (Tina Bilsbo)
- Mads Lisby (Mads)
- Anne Møen (Kathrine)
- Niels Weyde (Ole)
- Elsebeth Steentoft (Pykker)
- Roger Kormind (Fætter Andreas)
- Michael Carøe (Carøe)
- Dya Josefine Hauch (Susan)
- Marie Mondrup (Ronja)
- Claus Damgaard (Skolelærer)
- Bent Fabricius-Bjerre (Bent Fabric)
- Jørgen Leth (Jørgen Leth)
- Michael Meyerheim (Michael)
- Ole Michelsen (Ole Michelsen)
- Mads Brügger (Mads Brügger)
- Mikael Bertelsen (Mikael Bertelsen)
- Ib Michael (Ib)
- Niels Helveg-Petersen (Niels Helveg-Petersen)
- Ole Sørensen (Bamsefar)
- Kenneth Carmohn (Jan)
- Sebastian Christensen (Frederik)
- Ann Sofie Vejby (Gymnasiepige #1)
- Nadia Bjerregaard (Gymnasiepige #2)
- Mikkel Mikkelsen (Gymnasiedreng #1)
- Malte Weis (Gymnasiedreng #2)
- Medina (Medina)
- Lea Rønne (Medinas veninde)
- Christian Østergaard Sørensen (Lille Christian)
- Simon Kvamm (Simon Kvamm)
- Sune Wagner (Sune Wagner)
- Thomas Helmig (Thomas Helmig)
- Peter Sommer (Peter Sommer)
- Søren Rasted (Søren Rasted)
- Remee (Remee)
- Barbara Zatler (Kvindelig vært - Castello Alleycat)
- Rasmus Haxen (Underberg medlemsleder)
- Barbara Borchorst (Underberg receptionist #1)
- Linda Fallentin (Underberg receptionist #2)
- Bjørn Diedrichsen (Underberg vagt #1)
- Leif Willer Jensen (Underberg vagt #2)
- Karoline Munksnæs (Sygeplejerske)
- Hother Bøndorff (Kanoudlejer)
- Sami Darr (Falafelmand)
- Sadi Tekelioglu (Taxachauffør)
- Morten Jensen (Politimand #1)
- Morten Vinther (Politimand #2)
- Stine Chen (Filippinsk au-pair)
- Michael Frandsen (Vagt på Castello Alleycat #1)
- Knud Westphal Eriksen (Vagt på Castello Alleycat #2)
- Paw Terndrup (Vagt på Castello Alleycat #3)
- Roger Matthisen (Vagt på Castello Alleycat #4)
- Cecilie Ishøj (Castello Alleycatpige #1)
- Heidi Petersen (Castello Alleycatpige #2)
- Astrid Søjberg (Castello Alleycatpige #3)
- Josephine Jacob (Castello Alleycatpige #4)
- Cecilia Black (Castello Alleycatpige #5)
- Maria Van Huisstede (Castello Alleycatpige #6)
- Ida Lee (Castello Alleycatpige #7)
- Kadija Jalloh (Castello Alleycatpige #8)
- Birgitte Geertsen (SMUK-festdeltager (ikke krediteret))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD-N - Bedste film
- RB - Publikumsprisen