Der amerikanische Freund (1977)

I dette sært sammensatte og visuelt stemningsmættede drama raffinerer auteur-instruktør Wim Wenders sin vidtrækkende anderledes fortællestil.

Ad mainstreamens hovedvej?
Det er en film langt fra mainstreamens hovedvej, og så alligevel ikke. Sådan kan man bedst beskrive det komplicerede plot, der lægger sig mellem den klassiske Hollywood-narratologi og en sand auterisme.
 

Intet at tabe

"Der amerikanische Freund" er historien om rammemageren Jonathan Zimmermann, der passer sin forretning og familie i Hamburg. Bagmænd inden for svindel, bedrag - og sågar mord - i kunsthandlens regi, har imidlertid udset sig Zimmermann som lejemorder. Han vil blive godt betalt - og så skal han efter sigende lide af en uhelbredelig sygdom, som han hvert øjeblik kan dø af.

Gennemtænkte scenerier
Filmens force ligger i de smukke billeder af storbyerne, hvor Wenders kendetegnende komponerer en række nøje gennemtænkte scenerier. Særligt Hamburg og Paris bliver centrale medspillere i det fortættede og ind imellem svært tilgængelige univers.

Konglomerisk historie
Den noget konglomeriske historie kan forekomme rodet, og det er kun i kraft af det følte skuespil fra primært Bruno Ganz, at budskabet ikke forplumres udi det alt for auteuristiske.

Medrivende strømme
Tendensen er, at der er lette strømme i historien med en almindeligt sund udvikling. I disse strømme bliver man revet med og opbygger almindelige og fornuftige forestillinger om spændingsophobning- og udløsning.

Langhåret
Ikke overraskende for Wenders angribes disse strømme undertiden af elementer, der grænser op imod det mystiske, og så kan begivenhederne pludseligt forekomme noget mere langhårede.
 

Sammenbidt

Bedst og mest koncentreret spændende i filmen er Zimmermanns sygdomsforløb og hans sammenbidte og ufrivillige lejemorderjob i metroer og toge. Dennis Hopper gør en fin figur, men har ikke spændvidde nok i sin rolle til at forme en rigtigt interessant personlighed.