The Kids Are All Right (2010)
Et lesbisk par med to teenagebørn kommer i krise, da børnene opsøger dén sæddonor, der er deres far.
FORVILDEDE SÆDCELLER
Finurligt, humoristisk og som oftest hjerteligt fortælles hér historien om de små og store kriser, der kan opstå også i et fasttømret lesbisk parforhold.
Kyndigt og fordomsfrit
Filmen er i store træk usentimental og oprigtig, og det homoseksuelle tema behandles kyndigt og fordomsfrit. Desværre udvikler det tilspidsede drama sig hen imod slutningen i en noget tumpet retning.
En fiks idé
Det lesbiske par Jules (Julianne Moore) og Nic (Annette Bening) har sammen to teenagerbørn, der pludselig får den fikse idé at opsøge sæddonoren – altså deres far.
Lidt af en kvindebedårer
Da det viser sig, at han er lidt af en kvindebedårer, og den ene af mødrene er i gang med at anlægge hans baghave, er det ikke svært at gætte, i hvilken retning filmen vil...
Barnligt input
Det er filmens mest "barnlige" input, at utroskabstemaet skal kredse om en mand og om det "vilde" for en lesbisk i pludselig at opdage velsignelserne ved få noget kølle.
Sart lille historie
Om igen! Men hvad der ligger udenfor denne søgte eskapade er egentlig en sart lille historie om tillid, seksualitet og parforhold, der langt hen ad vejen fungerer til et varigt smil på læberne.
Ekstrem udstråling
Bedst blandt skuespillerne er Mark Ruffalo, der entrer scenen med en sund portion underspillet humor og en ekstrem udstråling. Musikken optræder i ryk af kæk popmusik, mens lange perioder af handlingen heldigvis er fritaget.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2010, USA, Drama, Komedie, Romantik, Homoseksuelt tema, Teenagere, 106 min.
Dansk titel: The Kids Are All Right- Julianne Moore (Jules)
- Annette Bening (Nic)
- Mark Ruffalo (Paul)
- Mia Wasikowska (Joni)
- Josh Hutcherson (Laser)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste skuespillerinde (Bening)
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Ruffalo)
- AAN - Bedste originale manuskript
- BERLIN - Teddy, bedste film
- BD-N - Bedste amerikanske film
- GG - Bedste film
- GG - Bedste skuespillerinde (Bening)
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Moore)
- GG-N - Bedste manuskript